Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Dukkah

Dukkah er det lækreste drys, der har en vanedannende mellemøstlig smag. Nødder og krydderier knuses til en fint drys, og dernæst ristes det på panden, så smages bliver aromatisk og helt uimodståelig.

Det består af ristede og knuste nødder og krydderier, hvoraf ordet dukkah (”at knuse”) er opstået. Drysset stammer oprindeligt fra Egypten, hvor det ofte serveres sammen med fladbrød og olie, så man kan dyppe brødet – først olie og dernæst i den lækre dukkah blanding.

Dukkah

Drys til 10 portioner personer
Forberedelse 5 min /I alt 10 min
INGREDIENSER

  • 50 g sesamfrø
  • 30 g pinjekerner
  • 50 g hasselnødder
  • 50 g valnødder
  • 1 spsk. hele spidskommenfrø
  • 1 spsk. hele korianderfrø
  • 1/2 spsk. flagesalt

Kør alle nødder, kerner og krydderier i en foodprocessor eller blender, til det har en konsistens af groft salt.

Rist dukkah på en tør pande, til det begynder at dufte og bliver gyldent. Lad det køle helt af, inden du opbevarer det i en lufttæt beholder.

dukkah opskrift

Hvordan bruges dukkah?

Dukkah kan bruges på på et utal af måder. Prøv det på brød dyppet i olie, som drys på supper eller salater, til panering af kød og meget mere. Særligt synes jeg, at det er et must som drys, når jeg laver salater med tahindressing, for kombinationen er simpelthen magisk! Sådan en servering er også utrolig lækkert sammen med hjemmelavede falafler. Jeg holder personligt meget af at bruge nøddedrysset over salater og ristede grøntsager, men det smager også vidunderligt som panering af kød - særligt lam. Derudover kan jeg også anbefale, at du bruger dukkah over en gryderet som min opskrift på afrikansk curry med kylling og peanutbutter.  

Inspiration til opskrifter

Jeg bruger nøddedrysset i mange af mine opskrifter. Prøv det eksempelvis på min blomkålssuppe, på langtidsbagtegulerødder, madvafler eller som panering på en lammekølle: Blomkålssuppe med dild-olie Langtidsbagte gulerødder med dukkah Madvafler med hummus og bagte rodfrugter Ristede gulerødder med quinoa og labne Lammekølle med knuste kartofler