Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Butterbean gnocchi med grøn pesto

Butterbean gnocchi er en glutenfri udgave af den klassiske italienske gnocchi. Her laves gnocchi af protein og fiberrige butterbeans samt glutenfrit boghvedemel.
Den lækre, stegte gnocchi vendes i grøn pesto og asparges. Et lækkert, mættende og sundt måltid.

Butterbean gnocchi med grøn pesto

Hovedret til 4 personer
Forberedelse 30 m /I alt 45 m
INGREDIENSER

  • BUTTERBEAN GNOCCHI

  • 1 ds. butterbeans
  • 1 æg
  • 1⁄2 tsk. salt
  • 125 g boghvedemel
  • 1 spsk. smør
  • 1 bundt grønne asparges
  • 50 g rucola
  • GRØN PESTO

  • 2 potter basilikum
  • 1 dl olivenolie
  • saft af 1⁄2 citron
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g pinjekerner
  • 50 g cashewnødder
  • 25 g parmesan
  • salt
GRØN PESTO

Kom basilikum, olivenolie, citronsaft og hvidløg i en minihakker, blender eller foodprocessor. Kør, til du får en grøn olie.

Rist pinjekerner og cashewnødder på en tør pande, og riv parmesanost fint. Tilsæt det til køkkenmaskinen, og puls maskinen, til du får en cremet, men stadig grov konsistens.
Smag pestoen til med salt, og opbevar den i køleskabet.

BUTTERBEAN GNOCCHI

Dræn butterbeansene fra dåsen, og skyl dem i en sigte. Kom bønnerne i en foodprocessor sammen med æg og salt, og kør maskinen, til du får en jævn konsistens. Tilsæt melet, og kør igen, til det samler sig til en smidig, let klistret dej.

Drys lidt mel på bordet, og kom dejen ud på bordet. Del dejen i 4 stykker, og rul dem ud i lange pølser. Skær pølserne i mindre bidder, og brug en gaffel til at trykke bidderne let sammen. Bring en gryde med letsaltet vand i kog, og tilsæt dine gnocchier. Kog dem i ca. 3-5 minutter, til de flyder til overfladen og føles mere faste. Hæld grydens indhold over i en sigte, og skyl den kogte gnocchi i koldt vand, så de ikke klistrer sammen.

Smelt smørret på en stor pande, og tilsæt de af- dryppede gnocchier. Lad dem stege i ca. 10 minutter, til de bliver let gyldne. Skyl aspargesene, knæk bunden af, og skær dem i mindre stykker. Tilsæt aspargesene til panden, og lad dem stege med i yderligere 5 minutter, så de bliver flot grønne. Hæld pandens indhold i en skål, og vend dine gnocchier i pesto. Tilsæt skyllet rucola, og vend rundt. Servér straks.

Sådan laver man butterbean gnocchi

Butterbean gnocchi med basilikumspesto er en opskrift fra min kogebog Grøntsagsglæde.
Det er en glutenfri udgave af den klassiske italienske gnocchi. Gnocchi er en form for pasta lavet af kartofler. De har en mere luftig konsistens, nærmest som små "puder", der enten kan koges eller steges sprøde på panden. Som jeg holder af at gøre med mange klassikere, har jeg dog her moderniseret opskriften. Min variant har nemlig fået et lille skub op ad sundhedsskalaen, da jeg bruger boghvedemel og proteinrige butterbeans i stedet for kartofler og sigtet hvedemel. Det gør både retten mere mættende og næringsrig, men det gør også fremgangsmåden lettere, da vi slipper for at koge og mose kartofler.  

TIP: Prøv også denne opskrift på gnocchi med brunet smør eller græskar gnocchi med svampesauce.

 

Glutenfri gnocchi af butterbeans

Smagen? Den har selvfølgelig ikke taget skade, og det skriver Simon gerne under på, for det er én af hans yndlingsopskrifter i Grøntsagsglæde, og derfor er den ofte på menuen herhjemme. Vi vender som regel vores butterbean gnocchi i min grønne pesto, som jeg også viser, hvordan jeg laver i videoen nedenfor.

Prøv flere opskrifter med grøn pesto