Grill menu idéer
En grill menu skal for mig byde på et godt udvalg af retter og gerne masser af grøntsager!
Jeg kan nærmest ikke komme i tanke om nogle grøntsager, der ikke smager bedre efter en tur på grillen. De grønne retter er derfor ofte omdrejningspunktet for min grill menu – selvom jeg bestemt ikke siger nej til en god grillpølse.
Ofte serverer jeg to forskellige salater, en form for grillet grønt (spyd, majskolber eller lignende), en dip eller to, brød og/eller nye kartofler og dertil ofte en form for kød. Det kan være alt fra fisk eller en god bøf, til grillpølser eller -spyd.
I dette blogpost vil jeg samle mine bedste opskrifter til en god grill menu. Nedenfor finder du først et samlet menuforslag, der passer til 4-6 personer. Derefter følger en god samling opskrifter, der alle er skønne til en sommeraften, hvor der tændes op i grillen.
Nem menu med sommermad
Denne menu byder på saftige BBQ grillspyd med kylling og grøntsager. De serveres med majskolber med purløgssmør og grillet spidskål med parmesan. Dertil vil jeg anbefale dig at servere en sommerlig kartoffelsalat samt grillet brød (der smager også skønt smurt med purløgssmørret). Og måske en grillpølse som finale ?
- Grill kyllingespyd med barbeque-marinade
- Grillede majskolber med purløgssmør
- Grillet spidskål med parmesan
- Kartoffelsalat med quinoa og jordbær
Gode retter til grillen
- Fyldte grillede porrer
- Quinoasalat med vandmelon
- Grillspyd med halloumi
- Salat med grillet squash og fersken
- Grillet laks og polenta med jordbærsalsa
Skønne dips til grillmaden