Vegetar linselasagne med røde linser
Denne opskrift på linselasagne er uden tvivl den bedste opskrift på vegetarisk lasagne, jeg nogensinde har smagt. Den er fyldt med umami velsmag, cremet mornaysauce, smeltet ost og al dente lasagne plader. Og så er den tilmed propfyldt med sunde grøntsager og mættende, protein- og fibrerige linser og chiafrø.
Linsesauce med chiafrø
I min linselasagne laver jeg saucen af masser af grøntsager, der giver en god, autentisk lasagnesmag. Tomatsaucen tilsættes røde linser og chiafrø, der tilsammen tilføjer saucen en konsistens, der minder utrolig meget om en klassisk kødsauce. De røde linser koges let ud, så de stadig har en smule bid, mens chiafrøene suger nemlig væske til sig. Tilsammen gør det saucen lige tilpas grov, som var den lavet af hakket oksekød.
Mornaysauce med parmesan
Mornaysauce er en mælkesauce (bechamel), der tilsættes ost. Det giver en ekstra cremet og lækker sauce, der passer perfekt til lasagne.
Ofte bruges mozzarella i mornaysauce, men her gemmer jeg denne ost til toppen af lasagnen og tilsætter i stedet revet parmesan. Det giver nemlig en virkelig herlig og lidt mere “ostet” smag til saucen, og jeg synes klæder lasagnen godt.
TIP: Prøv også denne vegetariske pastaret med asparges og ærter
Flere opskrifter på vegetarisk lasagne
Jeg har flere opskrifter på vegetariske lasagner her på bloggen. Prøv eksempelvis denne grønne lasagne med linser, spinat og pesto. Eller denne lækre quinoalasagne. Du kan også prøve denne skønne lakselasagne med ricotta og spinat, hvis der skal fisk på menuen.