

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS
Din kurv er tom
Kulmule med sprødstegt skind, en cremet græskarmos og brunet smør – så simpelt og så godt!
Retten tager ikke mere end en halv time at lave, men den smager så vidunderligt, at den snildt kan serveres for gæster.
Hovedret til 4 personer personer
Forberedelse 10 min /I alt 30 min
INGREDIENSER
Halvér græskarret, og fjern kernerne. Fjern skallen, og skær græskarkødet i tern. Kog græskartern i en gryde med boullion i ca. 15 minutter, til de er helt møre, og si kogevandet fra. Mos græskar sammen med smør. Brug enten en grydeske, en kartoffelmoser eller en elpisker. Smag til med salt og peber.
Rist hasselnødderne på en tør pande, til skallerne løsner sig. Lad dem køle lidt af, inden du nulrer skallerne af og hakker nødderne groft.
Hak salvie fint. Pil og hak løg. Smelt smør i en pande sammen med løg og salvie. Vend ofte rundt, og lad det stege i ca. 10 minutter, indtil de hakkede løg bliver gyldne, og der samler sig et lag brunet smør i bunden af panden. Hæld pandens indhold over i en skål. Rør eddike og sirup i skålen. Smag til med salt og peber, og rør godt.
Steg kulmulefileterne ved høj varme på panden (tilsæt evt. en smule mere smør). Først på skindsiden, til den er flot sprød og gylden. Dernæst på kødsiden, til fisken er netopgennemstegt. Krydr med salt og peber
Anret tallerkener med græskarmos, og top dem med kulmule og brunet smørdressing. Drys med hakkede hasselnødder og lidt salvieblade.
TIP: Erstat græskarmosen med en lækker rodfrugtmos, hvis græskar ikke er i sæson
Når turen går forbi fiskehandleren, er kulmule en af mine favoritter. Det er en hvid fisk, der er mere saftig og fast i kødet end eksempelvis torsk. Det gør kulmule nemmere at stege, uden at fisken bliver tør, og skindet kan steges dejlig sprødt.TIP: Prøv også min opskrift på kulmule med salvie og ristet blomkål eller torsk i fad med fennikel, citron og feta