Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Sunde romkugler med sorte bønner

Opskriften her på sunde romkugler er ikke helt almindelig. Romkuglerne er nemlig lavet på sorte bønner og sødet med dadler. De er altså en sund lille treat, der kan nydes med den bedste samvittighed.

Sunde romkugler med sorte bønner

Dessert eller snack til 4 personer
Forberedelse 20 min /I alt 2 t 20 min

INGREDIENSER

  • 1 dåse sorte bønner
  • 150 g friske dadler, udstenede
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 3 spsk. kokosolie
  • 1 tsk. vaniljepulver eller korn af 1 vaniljestang
  • 1 tsk. romessens
  • 1 nip salt
  • Til pynt

  • 50 g mørk chokolade, smeltet
  • kakaopulver
  • kakaonibs
  • tørrede rosenblade
  • hakkede pistacienødder

Hæld bønnerne fra dåsen i en sigte, skyl dem grundigt, og lad væsken dryppe fra. Kom bønnerne og alle de resterende ingredienser i en foodprocessor eller blender, og kør maskinen, indtil du har en helt glat masse. Smag romkuglemassen til, så den smager præcis, som du ønsker, og stil den derefter i køleskabet i mindst 2 timer, så massen bliver fast nok til, at du kan rulle den.

 

Rul romkuglerne i den ønskede størrelse mellem hænderne, og tril dem i dine ønskede toppings. Opbevar romkuglerne i køleskabet indtil servering.

Opskrift på sunde romkugler med sorte bønner

Sunde romkugler med sorte bønner lyder måske lidt for helset, men stol på mig! Jeg tør godt love, du vil elske de små bidder, da de mildest talt smager himmelsk. Selvom romkuglerne er ganske sunde, kan det på ingen måde smages. Og jeg er sikker på, at selv de mest skeptiske smagsløg vil finde romkuglerne bedre end bagerens.  

TIP: Prøv også min opskrift på øllebrødstrøfler lavet på rugbrødsrester.

 

Romkugler med dadler og bønner

Denne opskrift indeholder ikke kagerester som de traditionelt bliver lavet på. Derimod er hovedingredienserne sorte bønner og dadler, hvilket giver protein- og fiberrige romkugler med masser af smag. De er en perfekt lille chokolade-treat, som du kan forkæle dine kære med eller nyde selv. Endda uden at blodsukkeret stikker helt af! Romkuglerne kan du forme i lige den størrelse, du synes er passende. Tril dem i kakaopulver, kakaonibs, hakket pistacienødder eller tørrede rosenblade - kun fantasien sætter grænser!  

TIP: Prøv også at pynte romkuglerne som flagermus, edderkopper og spøgelser til halloween.

 

pynt til romkugler

sunde romkugler med sorte bønner og dadler

Flere opskrifter med chokolade:


Prøver I opskriften, må I endelig huske at tagge mig på Instagram @emmamartiny eller bruge #MARTINYFOOD. Jeg elsker at få feedback og følge med i jeres køkkeneksperimenter!