Øllebrødstrøfler

De her øllebrødstrøfler er de lækreste romkugler lavet på rester af rugbrød. Det er en fremragende måde at undgå madspild, og så er de en god sundere snack. De indeholder fibre fra rugbrødet og er sødet med dadler, så de kan nemt nydes med god samvittighed og stabilt blodsukker.

Romkuglerne smager så syndigt og lækkert, og har et twist af øllebrød fra rugbrødets syrlige smag.

øllebrødstrøfler

Øllebrødstrøfler

 

Bedøm denne ret

Snacks til 20 personer
forberedelse 5 min + 30 times hvile / tilberedning 10 min / i alt 40 min

Ingredienser

  • 100 g kedeligt rugbrød (ca 2 skiver)
  • 100 g juicy dadler (uden sten)
  • 50 g smør eller kokosolie
  • 1 spsk. romessence
  • 1 spsk. marmelade, fx hindbær eller solbær
  • 2 spsk. kakaopulver + mere til at rulle i

Fremgangsmåde

Kom rugbrød i en foodprocessor, og kør maskinen, til det bliver til fint smuldr. Tilsæt dadler, smør i små tern, romessence, marmelade og kakaopulver, og kør, til du får en jævn, klistret masse. Sæt massen på køl i mindst 30 minutter, til den har sat sig så meget, at den kan rulles.

Rul små trøfler i kakaopulver, og opbevar øllegrøds-trøflerne i en lukket beholder på køl.

 

Find flere opskrifter i samme kategori

øllebrødstrøfler

 

Øllebrødstrøfler opskrift

Øllebrødstrøfler er vist det første ord, jeg er stødt på, som indeholder 3 ø’er. Det vidner om, at her er tale om en rigtig dansk opskrift, og det er der i sandhed også! Den lækre snack er et miks mellem øllebrød og trøfler (eller romkugler, som det hedder andre steder i landet).

Ligesom øllebrød er disse trøfler en fantastisk måde at bruge rester af gammelt, halv-kedeligt rugbrød. Der er ingen grund til at smide det tørre brød ud, når man i stedet kan lave fantastiske saftige trøfler.

Du skal ikke tro, at øllebrødstrøflerne smager af en kedelig rugbrødsmad. De er tværtimod enormt lækre, søde og saftige. Den perfekte sundere snack til en kop kaffe – og så er børn også ellevilde med dem!

 

TIP: Hvis du har en rest rugbrød, men ikke har tid til at lave trøfler, kan du komme rugbrødsresterne i fryseren. Lad dem blot tø op på køkkenbordet, og så kan du bruge det til at lave trøfler en anden dag. 

 

øllebrødstrøfler med rugbrød og dadler

romkugler med rugbrød

 

Romkugler med rugbrød og dadler

Traditionelt laves romkugler af kagerester. Men i denne opskrift på øllebrødstrøfler er kagen udskiftet med rugbrød, hvilket både gør opskriften sundere og giver en dejlig syrlig smag. Derudover søder jeg med dadler (såkaldte “juicy dates”), der tilsætter fibre og mineraler, og som også er med til at give en saftig konsistens. På den måde kan romkuglerne laves uden for meget smør – her tilsættes det mest for at give en dejlig smag, og så kuglerne sætter sig på køl.

 

TIP: Prøv også min opskrift på sunde træstammer med sorte bønner eller havregrynskugler med dadler.

Shop the post

- reklamelinks

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma, Tak for endnu en dejlig opskrift. De er så nemme. Og virkelig godt koncept med rugbrødsrester. Tror du, de kan fryses? Og hvor lang tid tror du, de kan holde sig på køl.

    1. Hej Gitte
      Dejligt at den kan bruges 🙂 De kan sagtens fryses! Og ellers vil jeg sige, at de kan opbevares 5 dage på køl.

  2. Vil bare lige sige .. jeg er ved at lave disse trøfler til vores eftermiddagskaffe og har lige prøve-smagt dem og hold nu op de smager skønt ? Tak for en god opskrift. Ps. Jeg brugte hjemmelavet blommemarmelade m/ vanilje – uhm det er godt

Skriv en kommentar