Nyd et dejligt dynamisk yoga flow, som styrker og strækker kroppen på samme tid. Flowet kombinerer rolige stræk, balance øvelser og styrkende øvelser, så man både føler at man får bevæget kroppen samtidig med at man forkæler den med roligere stræk. Det giver en skøn kombination, der både tanker krop og sind op med ny energi. Alt i alt et skønt flow, der hjælper med at komme lidt ud af hovedet og ned i kroppen.
Videoen er både for nybegyndere og øvede, så de fleste kan være med – særligt da den kan laves hjemme på stuegulvet og ikke kræver nogle redskaber. Så har du mulighed for at sætte et kvarter af til denne video, så er jeg sikker på at din krop vil takke dig!
TIP: Har du lyst til en lidt længere træning, kan jeg anbefale at sammensætte denne video med træningsvideoen arm- og bentræning.
Rul din måtte ud og giv dig selv et skud energi. Rigtig god fornøjelse ♥
Hvis du ønsker musik til din træning, kan du lytte til playlisten ovenfor.
TIP: Prøv også yoga for begyndere eller en meditation med visualisering
Hvad er yoga?
Yoga er en gammel indisk “videnskab”, der kombinerer åndedrætsteknik, kropstillinger og livsfilosofi. Når man taler om yoga i den moderne verden, menes der dog oftest den fysiske del: Kombinationen af et langsomt og bevidst åndedræt og forskellige mere eller mindre dynamisk flow mellem forskellige yogastillinger.
Hvad er yoga godt for?
Yoga handler ikke kun om at blive stærk og smidig fysisk. Der er også en vigtig mental del af yoga. Det handler om rejsen frem for målet og om at trække vejret, både når det er let, og når det er svært.
Yoga er derfor både godt for krop og sind. Til at styrke og blødgøre, så vi kan klares os gennem livets udfordringer med mere lethed.