Gnocchi med græskar
Gnocchi med græskarsauce er utrolig nemt at lave, men det smager helt forrygende!
De luftige og samtidig sprøde gnocchi smager så luksuslækkert, og sammen med den cremede græskarsauce, får du en ret så lækker, at den snildt kan serveres for gæster. Samtidig er opskriften så nem og overskuelig, at den sagtens kan bikses sammen som lidt ekstra forkælelse på en træt hverdagsaften.
TIP: Prøv også denne opskrift på græskarfritter eller gnocchi med brunet smør eller græskar gnocchi med svampesauce
Nem græskarsauce i ovn
Jeg laver min græskarsauce i ovnen, hvilket både gør opskriften super nem og smagen fantastisk lækker! Når græskarkødet ristes i ovnen, får det en mere karamelliseret smag, der virkelig klæder retten. Samtidig bliver konsistensen mere cremet og fast, og ikke nær så “vandet, som hvis man havde kogt græskarkødet.
Sammen med græskarternene tilføjer jeg salvie og hvidløg, hvilket passer fuldstændig forrygende til det sødmefulde græskar. Både salvieblade og hvidløg skal blot hele i fadet, og så bliver de perfekt tilberedt efter en tur i ovnen.
Efter græskar og krydderurter har været en tur i ovnen, skal hele herligheden blendes. Dette kan du gøre i en almindelig blender, foodprocesser, minihakker eller med en stavblender, alt efter hvad du synes, er nemmest. Jeg tilføjer lidt fløde, friskrevet parmesan og citronsaft til saucen, da det giver den perfekt balance mellem syrlighed og fedme. Hvis du gerne vil gøre opskriften vegansk, kan du nøjes med citron og lidt plantemælk eller -fløde.
TIP: Prøv også at bruge græskar i en dejlig efterårskage
Opskrifter med gnocchi
Gnocchi er en form for pasta lavet af kartofler. Kogte kartofler, der røres sammen med en form for mel og (som oftest) æg, inden det formes til små kugler, der koges som pasta. Jeg foretrækker klar at stege den kogte gnocchi på panden, så den bliver lækker gylden og sprød.
Jeg vil desuden anbefale dig at købe frisk gnocchi på køl, som du finder samme sted som frisk pasta i supermarkedet. Det smager langt bedre end de tørrede varianter.
Hvis du har lyst til at prøve en glutenfri variant af gnocchi, kan du prøve mine to opskrifter på henholdsvis gnocchi af butterbeans eller græskar: