Grøn gudindedressing – Cremet dip af cashewnødder
“Grøn gudindedressing” kalder en den veganske cashewnødde dip. Både fordi, den har den smukkeste grønne farve, men også fordi den er super sund og fyldt med næring, der er en gudinde værdig. Inspirationen var en “green goddess dressing”, jeg fik serveres på en vegansk, hip restaurant i New York, som jeg straks fik lyst til at genskab.
Sammen med cashewnødderne, tilsætter jeg masser af friske krydderurter. Her kan du bruge, hvad du lige har på lager. Og det smager særligt skønt at blande flere forskellige krydderurter for en mere kompleks smag.
Jeg tager blot en blandet håndfuld krydderurter fra altanen. Særligt kombinationen af persille og dild er min favorit, men brug endelig, hvad du har i vindueskarmen eller køkkenhaven. Basilikum, koriander, purløg, mynte, oregano – det smager alt sammen dejligt, så prøv dig frem og find din favoritkombination.
TIP: Prøv også min opskrift på butterbean-dip med artiskokhjerter, der også er vegansk
Vegansk dip til blomkåls hotwings
Min opskrift på Grøn Gudindedressing er den mest vidunderlige dip til mine blomkåls hotwings. Det er et herligt match, hvis man har lyst til en snack inden sommermiddagen, men jeg holder også af at kombinere opskrifterne i en salatskål med coleslaw, sød-kartoffelfritter og bladgrønt. Opskriften på min bedste coleslaw og masser af ekstra grøntsagsinspiration finder I i Grøntsagsglæde.
Du kan se, hvordan jeg kombinerer min grøn gudindedressing med blomkåls hotwings i denne video:
Opskrifter på nemme dips
Hvis du er på udkig efter flere opskrifter på lækre dips til grønne og sunde retter, kan jeg varmt anbefale disse opskrifter: