Her finder du min guidet meditationsvideo Meditation – giv slip. Denne korte video kan du bruge, når der er noget, som nager eller tynger dig. Nogle gange kan det være svært at finde ro og give slip på bekymringer, tankemylder eller noget helt tredje. Netop dét skal vi arbejde med i denne meditation. Vi bringer opmærksomheden tilbage til de fysiske fornemmelser og afspænder både krop og sind. På blot 8 minutter kan du opleve at komme tættere på ro og velvære.
Meditation træner dig i lytte til din krop og blive mere mere opmærksom på følelser, reaktionsmønstre og fysiske fornemmelser. Du kan også bruge meditation som et lille åndehul i din hverdag, hvor du sætter tid af til at mærke efter.
Rul din måtte ud og tag et øjeblik for dig selv. Rigtig god fornøjelse ♥
TIP: Prøv også meditation – mærk nu’et eller et blidt yin yogaflow
Hvad er meditation?
Meditation er en praksis, hvor man sådan set både træner og restituerer sindet på samme tid. Man retter ofte opmærksomheden mod noget specifikt, som eksempelvis vejrtrækningen, og tillader derigennem sindet at få en pause. Man træner sindet til at give slip på forstyrrelser (såsom tankemylder) og andre ydre omstændigheder – fokus bliver i stedet at være til stede i nuet.
Hvorfor mediterer man?
Meditation er virkelig spiret frem i vores moderne samfund, bl.a. fordi at man har fundet mange gode fordele ved det at meditere. Meditation hjælper bl.a. til bedre søvn samt at reducere stress, angst og tankemylder. Men det kan også rent praktisk være med til at give øget koncentrationsevne og forebygge hukommelsestab. Dette er blot et udpluk af de fordele, der kan følge med regelmæssig meditation. Generelt siges det også at det er med til at fremme følelsesmæssig sundhed, selvindsigt og indre ro. Så der er mange grunde til, at gøre meditation til en del af sin hverdag.
TIP: prøv at bruge min morgenmeditation hver morgen i en uge og se, om du kan mærke nogle af ovenstående fordele.
Hvordan mediterer man?
Der findes mange ‘typer’ af meditation, da det er en praksis, der har været brugt i flere tusinde år. Derfor kan meditation også virke kompleks, fordi man kan have svært ved at vide, hvor man skal starte. Har du lyst til at prøve at meditere? Så kan jeg virkelig anbefale, at starte med nogle guidet meditationer, som hjælper en på vej. Prøv eksempelvis denne meditationsvideo. Den kan være et godt sted at starte, da den kun tager 5 minutter.