-
Link kopieret
Mexicansk krydderiblanding
Denne mexicanske krydderiblanding er utrolig nemt at lave!
Bland de forskellige krydderier i et glas, og så har du en skøn blanding til alt fra vegetarmad til kødretter med kylling, oksekød eller fisk.

Krydderiblanding til 1 glas personer
Forberedelse /I alt 5 min
INGREDIENSER
- 4 spsk. røget paprika
- 4 spsk. tørret oregano
- 1 spsk hvidløgspulver
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 spsk stødt koriander
- 2½ tsk salt
Kom alle krydderierne i et syltetøjsglas.
Sæt låget på, og ryst, så de blandes.
Krydderiblandingen kan bruges på alt fra kartofler til kød eller nachos.
Hjemmelavet mexicansk krydderiblanding
Denne opskrift på mexicansk krydderiblanding tager kun et øjeblik at lave, og gad vide, om du ikke allerede har de enkelte krydderier i skabet? I krydderiblandingen mikses røget paprika, oregano, hvidløgspulver, spidskommen, koriander og salt - denne blanding giver den perfekte (tex)mex-smag. Du kan dog sagtens variere lidt i ingredienslisten eller justere op og ned i mængderne. Måske du ikke bryder dig om koriander eller gerne vil give blandingen et twist af chili? Tilpas opskriften til din smag, og lav din helt egen mexicansk krydderiblanding. Denne mexicanske krydderiblanding er perfekt at bruge, når du skal krydre oksekød, kylling eller laks til mexicanske opskrifter. Den er dog også vidunderlig over bagte grøntsager eller i en dejlig suppe.

Flere opskrifter på mexicansk inspireret mad
Hvis du er vild med det mexicanske (tex-mex) køkken, vil du elske følgende opskrifter: