Efterårspizza med pære og Gorgonzola
Denne pizza med Gorgonzola, pære og pancetta er den perfekte efterårspizza. De smukke, sødmefulde pærer passer perfekt sammen med den salte italienske skinke og ost. Det er en smagskombination ud over det sædvanlige, og pizzaen er også ualmindelig smuk at servere.
TIP: Prøv også tomatsuppe med Gorgonzola
Gorgonzola på pizza
Gorgonzola på pizza er virkelig et hit, jeg vil anbefale jer at prøve, hvis I stadig har det til gode. Osten smelter, og smagen ”smelter” nærmest ind i pizzaen, der får en vidunderlig umamismag.
Selv hvis du ikke er den store fan af den karakteristiske smag af ost med skimmelkultur, synes jeg, du skal give opskriften en skud. Den er nemlig et godt eksempel på, hvordan osten kan fremhæve og balancere smagen fra andre råvarer.
TIP: Prøv også min opskrift på pizza med æble eller pizza med figner, serrano og karameliserede rødløg eller spinat, ricotta og artiskok
Gorgonzola
Gorgonzola er en råmælksost, hvis kendetegn er de grønne årer, som skyldes en skimmelkultur. Oste produktionen sker efter en helt særlig tradition og fremgangsmåde, og resultatet er en cremet ost med en skarp, letgenkendelig smag.
Gorgonzola passer perfekt som en ingrediens på den italienske hof ret pizza. Det er nemlig netop en italiensk ost med en rig historie, og osten produceres stadig i dag af frisk, italiensk mælk fra området omkring Piedmont og Lombardy. Osten passer dog perfekt til mange andre retter – også udenfor det italienske køkken. Jeg kan anbefale dig at tilsætte osten til supper og gryderetter og ekstra umami, og så kan den tilmed indgå i desserter som is og kage.