Hvordan laver man rispapirsruller?
Rispapirsruller ser festligt ud, men man skal lige lære, hvordan de nemmest rulles.
Det er ikke længe siden, jeg selv fandt ud af, at jeg har rullet rispapirsruller helt forkert. Jeg har altid synes, det var enormt svært at få rullerne pæne, men sidste år knækkede jeg endelig koden!
Rispapirerne skal ikke lægges i blød, men blot dyppes i koldt vand, inden de placeres på et skærebræt. Dernæst fyldes og rulles de stramt, så de kan spises uden, de falder fra hinanden. Denne metode lærte jeg ved at overvåge en kok på én af Århus’ bedste vietnamesiske restauranter. Herefter måtte jeg straks hjem og gøre hende kunsten efter samme aften. Siden har jeg lavet rispapirsruller mange, mange gange, og min favoritopskrift er denne.
TIP: Prøv også denne skønne opskrift på thai fiskefrikadeller
Sund teriyakisauce med dadler
Ingen rispapirsruller uden dip, og her vil jeg udfordre jer en smule. Jeg ved nemlig godt, at en klassiske peanutbutterdip er dødlækker, men I MÅ altså give min asiatiske daddeldip et skud. Den er så god, at jeg faktisk aldrig tror, jeg har serveret den for gæster, uden at de har bedt om at få opskriften med hjem.
Måske I kender den søde teriyakisauce, man ofte får serveret på asiatiske spisesteder? Daddeldippen smager nærmest præcis sådan, men den er betydelig sundere, da det er dadler, der giver den sin skønne karamelsmag og konsistens.
TIP: prøv også mine andre asiatiske opskrifter som denne salat med and eller filippinsk adobo kylling