
Ingredienser
- 1 roastbeef, ca 1 kg
- 2 spsk. smør
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Tag kødet ud af køleskabet en time inden tilberedning, så det kan nå at temperere.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Smelt smør på en pande, og brun roastbeefen godt på alle sider.
Læg stegen i et ovnfast fad, og krydr godt med salt og peber
Sæt fadet i ovnen i 20 minutter. Lad dernæst stegen hvile i mindst 10 minutter, inden den skæres ud.
Roastbeef tilberedning i ovn
Roastbeef er en oksesteg, typisk fra inderlår eller tykstegsfilet. Som oftest står der dog blot roastbeef på pakken eller på skiltet hos din slagter.
Udskæringen roastbeef er meget fedtfattig, hvilket resulterer i utrolig mørt kød. Det gør dog også, at man skal passe på med at tilberede kødet for meget – det skal være rosa!
Tilberedning med eller uden stegetermometer
Jeg tilbereder stegen i ovnen uden stegetermometer. Det går altid godt, men hvis du ønsker at ramme den helt perfekte røde centrumfarve, kan du bruge et termometer til at hjælpe dig på vej. Sæt det ind midt i stegen, og dag den ud, når kernetemperaturen er 55-58 grader, alt efter hvor rødt du foretrækker kødet.
TIP: Server gerne din roastbeef med hasselback kartofler eller knuste kartofler.

Varm eller kold servering
Kødet smager både godt varm og kold. Derfor er det oplagt at tilberede lidt ekstra, så du har mad til flere dage.
Jeg holder af at servere den lune steg med rodfrugter bagt i ovnen og en kold bearnaise sauce. Det er både friskt og fyldigt på samme tid og glæder hele vejen rundt om bordet.
Dagen efter er et smørrebrød med den kolde steg og remoulade nærmest obligatorisk! Jeg vil klart anbefale dig at lave en hjemmelavet remoulade for en rigtig luksus variant.
Find opskrifterne her: