Opskrift på sunde romkugler med sorte bønner
Sunde romkugler med sorte bønner lyder måske lidt for helset, men stol på mig! Jeg tør godt love, du vil elske de små bidder, da de mildest talt smager himmelsk.
Selvom romkuglerne er ganske sunde, kan det på ingen måde smages. Og jeg er sikker på, at selv de mest skeptiske smagsløg vil finde romkuglerne bedre end bagerens.
TIP: Prøv også min opskrift på øllebrødstrøfler lavet på rugbrødsrester.
Romkugler med dadler og bønner
Denne opskrift indeholder ikke kagerester som de traditionelt bliver lavet på. Derimod er hovedingredienserne sorte bønner og dadler, hvilket giver protein- og fiberrige romkugler med masser af smag.
De er en perfekt lille chokolade-treat, som du kan forkæle dine kære med eller nyde selv. Endda uden at blodsukkeret stikker helt af!
Romkuglerne kan du forme i lige den størrelse, du synes er passende. Tril dem i kakaopulver, kakaonibs, hakket pistacienødder eller tørrede rosenblade – kun fantasien sætter grænser!
TIP: Prøv også at pynte romkuglerne som flagermus, edderkopper og spøgelser til halloween.
Flere opskrifter med chokolade:
- Sund hjemmelavet chokolade
- Snickerskage
- Tahin-blondies
- Hjemmelavet chokolade
- Verdens bedste chokoladekage
- Chokoladetrøfler med avocado
Prøver I opskriften, må I endelig huske at tagge mig på Instagram @emmamartiny eller bruge #MARTINYFOOD. Jeg elsker at få feedback og følge med i jeres køkkeneksperimenter!