Vegansk kebab
Vegansk kebab laver jeg her af linser. For at kebaben får en god smag, selvom den er lavet helt uden kød, er det vigtigt at tilføje masser af umami. Det får du blandt andet ved at tilsætte ristede svampe og nødder, der både giver en god smag og konsistens. Derudover smager jeg “farsen” til med masser af klassiske kebab-krydderier.
PRØV OGSÅ: Min populære opskrift på saftige vegetariske squash frikadeller
Kebabspyd af linser
Jeg former blandingen af vegansk kebab omkring grillspyd, inden de bages sprøde og lækre i ovnen. Bløde og saftige i midten og med et let knas uden i overfladen.
“Linsefarsen” kan du dog også sagtens lave til små frikadeller, store veganske bøffer eller endda et helt farsbrød. Du kan også nemt variere opskriften ved at bruge andre krydderier. Det er altså i det hele taget en fantastisk basis-opskrift til kødfrie dage.
Perlespeltsalat med agurk og feta
Til mine veganske kebabspyd serverer jeg en fyldig og frisk perlespeltsalat. Den laves med med perlespeltkerner, der vendes med bånd af agurk, feta og ristede pinjekerner.
Båndene af agurk laves nemt med en kartoffelskræller. Du kan også snildt skærer agurken i tern, men de dekorative bånd pynter og smager bare lidt en tand mere delikat.
Udover salaten kan jeg varmt anbefale dig at servere den veganske kebab med hjemmmebagte pitabrød.
Som alternativ til perlespeltsalaten vil jeg anbefale dig min kikærtesalat med aubergine og soltørrede tomater. Det er en vidunderlig lun salat, der passer perfekt til kebab – også af den veganske slags. Du kan også servere denne grønne salat med granatæble til, hvis du ønsker en letter og mere frisk salat.
Inspiration til veganske opskrifter
Jeg har et stort udvalg af veganske opskrifter på min blog. Prøv eksempelvis nogle af mine favoritter her:
Hvis du prøver en af mine opskrifter, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.