-
Link kopieret
Banh xeo vietnamesiske pandekager
Vietnamesiske pandekager kaldes “Banh xeo”. De er de lækreste, sprøde og tynde madpandekager. De har farve og smag af gurkemeje, og er helt vidunderlige fyldt med masser af friske krydderurter og grøntsager.
Opskriften er herlig hverdagsmad, der er hurtig, nem og sund. Fyldt med masser af sprøde og farverige grøntsager.

Hovedret til 4 personer til 4 personer personer Forberedelse 10 min /I alt 25 min
INGREDIENSER
BANH XEO WRAPS
- 3 forårsløg
- 1 dåse kokosmælk
- 2 æg
- 300 g rismel
- 1 tsk. stødt gurkemeje
- 1 tsk. salt
- 1½ dl vand
- 1 spsk. kokosolie
FYLD
- 2 gulerødder
- 1 agurk
- 1 moden mango
- 1 bakke bønnespirer
- 1 håndfuld frisk koriander og eller mynte
TIL SERVERING
- sød chilisauce
BANH XEO WRAPS
Rens forårsløg, og skær dem i tynde, skrå skiver. Pisk kokosmælk, æg, forårsløg, rismel, gurkemeje og salt sammen i en skål. Tilsæt vand, indtil du får en flydende pandekagedej. Bag pandekager af dejen i smagsneutral olie på en varm pande.
FYLD
Skær gulerødder, agurk og mango i fine stave. Skyl bønnespirerne. Hak krydderurterne groft.
SERVERING
Servér pandekagerne sammen med grøntsagsfyldet og sød chilisauce.

Vegetarisk opskrift på banh xeo
Banh xeo kan laves med alverdens forskelligt fyld. Traditionelt laves fyldes de sprøde pandekager ofte med både grisekød og rejer sammen. En kombination, der nok ikke er så typisk her i norden, men som er meget hyppig i det vietnamesiske køkken.Pandekager af rismel og kokosmælk
De sprøde vietnamesiske pandekager, crepes, wraps (eller hvad vi nu skal kalde dem) indeholder af rismel og kokosmel. Rismelet har en hel fin konsistens og bruges ofte i asiatisk madlavning i stedet for hvedemel. Sammen med den fede kokosmælk, får man wraps, der har en virkelig god konsistens. De er sprøde, lidt porøse og dejlig saftige på samme tid.TIP: Prøv også min opskrift på congee med kylling eller en lækker banh mi bowl

Fyld til vietnamesiske pandekager
Denne opskrift på banh xeo vietnamesiske pandekager er en vegetarisk version. Fyldet er faktisk helt vegansk, for jeg fylder wrapsene med masser af grøntsager. Andre idéer til lækkert fyld kunne være kylling, tofu eller tigerrejer. Jeg vil også anbefale dig at stege svampe gyldne og vende dem i lidt vietnamesisk teriyakisauce. Det er en sød og smagfuld sauce - lidt som en asiatisk BBQ-sauce. Jeg har også en opskrift på en sund teriyakisauce af dadler her. En købt teriyaki indeholder nemlig utrolig meget sukker, så den nemme hjemmelavede variant kan være et godt alternativ til hverdagen.