Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv (0)

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Rabarberkompot i ovn

Denne rabarberkompot smager herligt og kan bruges som topping oven på morgenmad som havregrød, yoghurt og skyr eller på brød.

Kompotten tilberedes i ovnen i stedet for i en gryde, hvilket er langt nemmere og hurtigere.

Rabarberkompot i ovn

Topping til 2 personer
Forberedelse 10 min /I alt 25 min

INGREDIENSER

  • 1 bundt rabarberstængler
  • 3-5 spsk. honning
  • kornene af 1 vaniljestang eller 2 tsk. vaniljepulver

Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir.
Kom 3 spsk. honning i en skål sammen med vaniljekornene, og rør det sammen.

 

Rens rabarberne. Skær bladene af stænglerne, og rens bunden for brune kanter.

 

Skær rabarberstænglerne i skrå skiver, og kom dem i skålen til honningen. Vend godt rundt, så honningen fordeler sig ud på skiverne, og fordel det dernæst på bagepladen.

 

Bag rabarberne i 15 minutter, indtil de er helt møre, og lad dem derefter køle af.

 

Kom de bagte rabarberskriver i en skål, og mos dem let sammen til en kompot. Vi foretrækker, at skiverne ikke moses helt ud, men det er op til dig. Smag til med honning, så det er tilpas sødt, og opbevar derefter din rabarberkompot i en lukket beholder i køleskabet.

rabarber bagt i ovn

 

Rabarberkompot topping

Rabarberkompot i ovn er drøn nemt at lave, og så er det skønneste topping. Denne opskrift på rabarberkompot laves i ovnen på verdens mest simple måde. Så selvom det måske virker overskudsagtigt at bikse sammen på en almindelig hverdag, skal du maks bruge 10 minutter i køkkenet. Og dine smagsløg vil takke dig! Det eneste, du skal gøre, er at skære dem i skiver og vende dem i honning og lidt vanilje på en bageplade. Så en tur i ovnen, og så er der serveret!  

TIP: Prøv også denne opskrift på rabarbertærte med marcipan, vores nemme rabarbercrumble eller blondies med rabarber og hvid chokolade.

Havregrød med rabarberkompot

Rabarberkompotten tager en kedelige havregrød til nye højder, og giver den et tiltrængt spark forårsfornemmelser. Vi kan også anbefale jer at bruge kompotten sammen med yoghurt og måske lave en lille parfait sammen med lidt granola. Skålen på billederne har vi toppet med rabarberkompot, mandelsmør, bipollen, chiafrø, kokosflager og tørrede rosenblade. 

TIP: Prøv også denne opskrift på råsyltede rabarber

 

Flere opskrifter til morgenmad: