Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Spinatsalat med avocado og figner

Dette er den skønneste (og smukkeste!) efterårssalat. Opskriften er fra min kogebog Grøntsagsglæde, og den indeholder to af mine absolutte favoritingredienser: Figner og avocado!

Det særlige ved salaten er, at skiver af avocado paneres i hakket pistacie, inden skiverne ristes i ovnen. En anderledes, dekorativ og utrolig lækker måde at servere avocado.

Spinatsalat med avocado og figner

Tilbehør til 4 personer |
Forberedelse 15 min /I alt 30 min
INGREDIENSER

  • 1 pose
  • saltede pistacienødder
  • 2 avocadoer
  • 150 g spinat
  • 4 figner
  • Honning-dijondressing

  • 3 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. grovkornet sennep (kan undlades)
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt & friskkværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir. Pil pistacienødderne, og hak dem fint. Brug evt. en køkkenmaskine, der gør arbejdet let. Skær avocadoerne i 1 cm tykke skiver. Vend skiverne i de hakkede pistacienødder, og fordel dem på bagepladen. Bag avocadoskiverne i 15 minutter, til nødderne bliver gyldne.

Fordel spinaten på et salatfad. 

Rør ingredienserne til honning-dijondressingen sammen, og dryp den over spinaten.

Skær fignerne i både, og fordel dem over salaten sammen med de pistaciepanerede avocadoskiver. Servér straks, imens de pistaciepanerede avocadoskiver er sprøde.

Opskrift på spinatsalat med avocado og figner

I denne spinatsalat med avocado og figner får man glæden af to af mine yndlingsfrugter: avocado og figner! (og ja, avocado er faktisk en frugt). Paneret avocado og figner er et perfekt match. Man får det sprøde, cremede, søde og salte i samme salat. Og samtidig en utrolig smuk salat, der stensikkert vil imponere dine gæster. Den er nem at lave med er kreativ og lige en tand ud over det sædvanlige.

Sprød paneret avocado i ovnen

Paneret avocado er uden tvivl stjerneingrediensen i denne spinatsalat med avocado og figner. Pistaciepanerede avocadoskiver bagt sprøde i ovnen. “Kan man bage avocado?!”, tænker du måske. Og her er svart “JA!” Avocado er godt, men det smager dobbelt godt, når skiverne vendes i hakkede nødder og ristes i ovnen. Udenpå bliver avocadoskiverne sprøde og let salte, og indeni er de cremede med en mild avocadosmag. Så utrolig lækkert! Jeg kan også godt lide at lave de sprøde panerede avocadoskiver som en lille snack. De er eksempelvis skønne dyppet i en lækker baba ganoush auberginedip eller en god, hjemmelavet hummus.  

Salat med figner

Figner er i sæson netop nu, så man kan ofte være heldig at finde dem i supermarkederne. Og de gør altså bare lige salaten dét smukkere og mere imponerende. Kan du ikke få fat i figner, smager salaten dog også fremragende uden. Prøv i så fald at tilsætte skiver af sprøde efterårsæbler eller søde, halverede vindruer i stedet.  

Serveringsforslag til spinatsalat med avocado og figner

Denne spinatsalat med avocado og figner smager vidunderligt til kylling sammen med ovnbagte rodfrugtfritter. Den er dog også god til en festlig buffet, hvis du får gæster, fordi den er så simpel at lave men samtidig har masser af ‘wow-faktor’.  
Opskrifter med figner

Opskrifter med figner

Jeg elsker at bruge de søde figner i det salte køkken. På min blog kan du finde mange opskrifter med den smukke frugt: