Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Tahin blondies med chokolade

Denne sunde kage har brownie-konsistens men er lysere i farven som en “blondie”.

Tahinblondien har smag af cremet tahin, karamel og store chokoladestykker.  godt, siger jeg jer.

Hvad der gør denne opskrift endnu bedre, er at kagen kun har 5 ingredienser. Og så kan den tilmed røres sammen på nul-komma-fem. Se bare, hvor nemt det er i vidoen nedenfor.

Tahin blondies med chokolade

Dessert til 10 stykker personer
Forberedelse 10 min /I alt 35 min
INGREDIENSER

  • TAHIN BLONDIE MED CHOKOLADE

  • 2 æg, str. M/L
  • 100 g kokossukker
  • 2 dl lys tahin
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade

Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd lille springform på 22 cm eller et ildfast fad på 20 x 30 cm med bagepapir.

Pisk æg og kokossukker luftigt. Tilsæt tahin og bagepulver, og pisk igen, til du får en klistret dej. Hak chokoladen groft, og rør det i dejen. Fordel dejen i den beklædte form, og sæt formen i ovnen i 25 minutter, indtil overfladen er gylden, og en tandstik kommer ren ud, når den stikkes i midten af kagen.

Tahin blondies – Sund kage med tahin

Tahin blondies er en af mine yndlingskager! Jeg havde længe haft en idé om at lave en kage med tahin. Da jeg stod og kiggede i køkkenskufferne, kom jeg på at bruge denne opskrift på min nutella-brownie som base. Bare uden kakao og med tahin i stedet for hasselnødder. Verdens bedste idé, viste det sig at være! Tahin giver kagen en let nøddeagtig (eller frø-agtig smag er det vel?). Og så kan man lave kagen helt uden andet fedtstof, hvilket er perfekt, hvis man eksempelvis gerne vil undgå mælkeprodukter eller smør.  

TIP: Prøv også min opskrift på blondies med hvid chokolade og rabarber

   

Hvor finder man lys tahin?

Det er vigtigt, at du bruger en lys og ikke en ristet tahin til denne opskrift. Det skyldes, at en lys tahin er langt mere cremet i konsistensen samt har en mildere, mindre bitter smag. Lys tahin finder du hos mellemøstlige købmænd for få penge, eller også har Rema100 en fin variant.  

Flere opskrifter på glutenfrie kager