Opskrift på Blue cheese blåskimmeldressing
Denne opskrift på blue cheese dressing vil uden tvivl skille vandene. Det ved jeg, blåskimmelost kan gøre. Nogle elsker den cremede, skrappe ost, mens andre afskyr “mugost”. Jeg hører faktisk mest til sidste gruppe. Jeg spiser sjældent blåskimmel, og synes ofte, det bliver lidt for “levende”. Men lige denne blue cheese dressing elsker jeg!
Dressing med blåskimmel får en fantastisk umami velsmag. Den har et lille bid, en god ostet smag, men den er på ingen måde farlig at hverken spise eller servere. Selv de, der ikke normalt er fan af blåskimmelost vil elske dressingen! (måske du bare skal lade være med at fortælle dem den hemmelige ingrediens).
TIP: Prøv også min opskrift på mormordressing eller kold bearnaise sauce
Salat med Blue cheese dressing
Blue cheese dressing serveres ofte i USA som dip til retter som hotwings, spareribs, burgers eller lignende. Her passer den friske og samtidig cremde dressing fantastisk til de kødtunge, salte og fede retter, vi kender fra det amerikanske køkken.
Jeg synes dog særligt, at dressingen smager godt over grønne, friske salater. Gerne med nogle sprøde, salte og søde komponenter. Eksempelvis lidt bær eller frugt sammen med saltede mandler eller sprød bacon. Jeg kan også anbefale, at du kommer små stykker blåskimmel i salaten, hvis du er glad for den cremede, blå ost. Det ser enormt dekorativt ud og smager herligt.
TIP: Prøv også min opskrift på balsamico glace eller den gode honning-dijondressing.