Dressing med honning og dijonsennep
Honning-dijondressing er en dejlig alsidig dressing. Jeg elsker især at dryppe dressingen over ristede grøntsager og friske salater, eller at brug den som smørelse i en burger. Den passer også skønt til fisk, fordi den er cremet, fyldig og frisk på samme tid. Og så bruger jeg den eksempelvis også i min opskrift på quinoasalat med kylling og jordbær, hvor den gør sig helt eminent!
TIP: Prøv også min opskrift på klassisk mormordressing eller blue cheese dressing
Dressing med mayonnaise
Dressingen består af mayonnaise, der røres sammen med honning, dijonsennep, citronsaft samt en grovkornet sennep, der lige gør det sidste for både udseende og smag. Den grovkornede sennep kan sagtens undlades, men hvis du kan få fingre i den, vil jeg klart anbefale det.
Opskrifter med honning-dijondressing
Billederne er fra min kogebog Grøntsagsglæde, hvor jeg blandt andet bruger dressingen i opskriften på “Bagte porrer og hvide asparges” og “Sprøde rosenkål med sødkartoffel-bund”. Du kan også prøve dressingen i disse opskrifter:
Laksesalat med avocado og grape
Quinoasalat med ristet blomkål