Basissalat til frokost
Basen for salaten er følgende:
1 kg rodfrugter, der både trylles om til en farvestrålende råkost og lækre bagte rodfrugtskiver.
1 pose linser, hvor halvdelen bruges hele og den anden halvdel blendes til en cremet dip.
Når de fire basiselementer er på plads, kan du bruge dem til trylle de lækreste frokostsalater frem. Det hele holder sig friskt flere dage i køleskabet, så det eneste, du skal gøre om morgenen, er at samle de forskellige elementer og måske tilsætte ekstra toppings. Det kan være rester fra aftensmaden eller hvad, du lige har i gemmerne, der kan gøre salaterne varierede og endnu mere mættende og velsmagende.
TIP: prøv også en lækker frokostsalat med avokado og æg eller måske min måltidssalat med quinoa, der også er til flere dage
Budgetvenlig frokostsalat
En sund frokostsalat kan virke uoverskuelig dyr og tidskrævende at bikse sammen.
Vi kommer ikke udenom, at det hurtigt bliver både dyrere og mere tidskrævende, når vi vil spise sundt. Det er billigere og nemmere at købe 3-for-2 pølsehorn fra kiosken end at bage dem selv. Men det ærger mig, når tid og pris bliver en undskyldning for, at man bliver ‘nødt’ til at træffe usunde valg. For sådan burde det ikke være.
Det er hverken svært eller urimeligt dyrt at spise sundt. Men det kan vi hurtigt glemme, når vi scroller forbi farvestrålende smoothiebowls på Instagram, for det er (omend smukt og sikkert lækkert) ikke særlig realistisk for de fleste på en hverdagsmorgen. Heldigvis starter vejen til en sundere kost ikke, når vi investerer vores penge i superfoods og dyre kosttilskud. Den starter i køkkenet, når vi snører forklædet og forholder os til, hvad vi vælger at tilberede. Og det kræver naturligvis både tid og penge, men at spise nærende mad bør aldrig være et privilegium kun for dem med mere overskud. Hvis du synes det er overskueligt at lave sunde madpakker, er denne opskrift det perfekte sted at starte. Den giver dig sunde og lækre indslag, som du blot opbevarer i køleskabet i ugens løb. Så tager det under 5 minutter at bikse en skøn frokost sammen! Mon ikke man skulle prøve det?
TIP: prøv også en salat med laksemousse eller en linsesalat med ristede jordskokker og tahin