Måltidssalat til 4 dage
Denne opskrift på måltidssalat til flere dage er et eksempel på, hvorfor “food prep” eller “meal prep” er så smart! Her skal du bruge 30 minutter på at forberede – samme tid som du havde brugt på at lave en enkelt portion. I stedte forbereder du frokost til hele 4 dage (eller 2 dage, hvis I er to voksne, som spiser med).
Denne måltidssalat er en klar favorit og nem at forberede. Salaten er med bønnedip, quinoa, grønkål, bagte rodfrugter, saltede mandler og æbletern. Råvarerne holder sig friske og lækre på køl selv efter flere dage.
TIP: Tjek også denne opskrift på sund frokostsalat til hele ugen ud.
Ingredienser til måltidssalaten
Opskriften på måltidssalat til flere dage kan varieres i det uendelige. Her finder du et forslag til ingredienser, samt hvad du kan erstatte dem med:
- Bagte rodfrugter: er billige og smager skønt efter en tur i ovnen. Du kan også bruge kun gulerødder eller græskar i stedet.
- Quinoa: Er en velsmagende, proteinrig base. Det mætter og smager dejligt. Her kan du erstatte med alle typer linser, korn eller pasta.
- Bønnedip: En klassisk, cremet og utrolig velsmagende dip. Den er også lækker at servere i en sandwich eller til grøntsagsstænger. Hvis det skal være ekstra nemt, findes der færdiglavet hummus i stort set alle supermarkeder.
- Feta: Tilføjer fedme og noget lækkert cremet til salaten. Du kan bruge parmesan eller avocado i stedet.
- Æbler: Tilføjer noget sødt og friskt. Hvis du skærer æbleternene på forhånd kan du hælde lidt citronsaft over, så de vil holde sig i længere tid. Her kan du bruge andet frugt eller bær som alternativ.
- Grønkål: Noget sprødt, der giver fylde. Her kan du bruge alle former for salat eller fintsnittet kål som alternativ.
TIP: Prøv også denne opskrift på frokostsalat med avocado og æg eller salat med bagte gulerødder og laks.