En skøn, grøn efterårssalat
Denne efterårssalat med græskar og sprøde kikærter er virkelig en go-to herhjemme. Vi laver ofte en stor portion, da den både kan serveres som tilbehør til aftensmaden og så som et let frokostmåltid dagen efter. Salaten passer til det meste og kan derfor både bruges som tilbehør til kød, falafler eller lignende. Hvis du bruger den som tilbehør kan du også putte lidt rucola i, så salaten bliver mindre tung. Det smager også skønt!
Salaten kan sagtens laves året rundt og hvis du ikke kan finde hokkaido græskar kan man sagtens bruge søde kartofler eller andre lækre rodfrugter i stedet.
TIP: find også andre skønne efterårsopskrifter lige her
Opskrift på efterårssalat med græskar og sprøde kikærter
Græskar er uden tvivl en af mine yndlingsråvarer i efterårsmånederne. Her bager jeg hokkaido græskar og kikærter i ovnen og giver salaten et mellemøstligt twist ved at tilsætte granatæblekerner, mynte og feta. Det gør salaten til fremragende tilbehør til eksempelvis hummus og falafel. Den kan dog også sagtens serveres til lam, kylling – som disse skønne kyllingspyd med halloumi – eller for sig selv til en let frokost.
Jeg håber du får lyst til at prøve opskriften!
TIP: prøv også min spinatsalat med avokado og figner eller rødbedesalat med feta