Fransk Gateau Marcel
En gateau marcel er en fransk chokoladekage, der bages uden mel. Det er en intens og svampet kage – en rigtig chokoladebombe, som enhver chokoladefan vil elske.
Kagen laves af en luftig chokolademousse bestående af chokolade, sukker, smør og æg. Halvdelen af moussen bages til en lækker chokoladekage, og den resterende halvdel fordeles på toppen, når kagen er kølet af. Husk derefter at lade kagen sætte sig, så du lettere kan skære kagen ud og få et flot snit. Gateau Marcel smager også altid bedre, når den har fået lov til at stå på køl i mindst 8 timer.
TIP: Prøv også min opskrift på clafoutis med kirsebær – en anden fransk dessert – eller måske en rødbedekage med chokolade?
Kvalitetschokolade
Det er vigtigt, at du bruger en chokolade af god kvalitet til din Gateau Marcel. Kagen består af få ingredienser, og chokoladen kan virkelig smages – så vælg én, som smager skønt at spise også, ikke bare en bagechokolade
Smagen på chokoladekagen kan du let variere ved at vælge forskellige typer chokolade. Du kan både brug lys og mørk chokolade eller vælge en chokolade med smag.
Gateau Marcel Orange
I denne opskrift bruger jeg Anthon Berg 77% Ekstra Mørk Orangeknas, som giver kagen et skønt twist af orange. Hvis du gerne vil have en klassisk, intens chokoladesmag, vil jeg anbefale dig 77% Ekstra Mørk. Og hvis du ønsker en mildere, sødere smag, vil 55% Mørk Mælk være et fremragende bud.
TIP: Prøv også min opskrift på cookies med mælkechokolade eller bananbrød med mørk mælk chokolade.