Cookies med brunet smør og mælkechokolade
Cookies med brunet smør og mælkechokolade er en perfekt smagskombination. Det giver en cookie, som kombinerer det bedste fra de klassiske amerikanske chocolate chip cookies med en mere kompleks, dyb og nøddeagtig smag. Den milde og cremede 44% Mælkechokolade er altså i perfekt selskab med brunet smør og ristede pekannødder, som også tilføjer knas til cookiesene.
TIP: Prøv også min opskrift på biscotti med mandler eller småkager med spiselige blomster
Brunet smør
Hemmeligheden bag de gode cookies er brunet smør. Når smør brunes, får det en vidunderlig karamelliseret farve og smag.
Når smørret smeltes og langsomt brunes i en gryde, falder mælkeproteinerne til bunden og vil tage farve og smag. På fransk kalder man faktisk brunet smør beurre noisette (hasselnødde-smør) på grund af den karamelbrune farve og nøddeagtige smag.
44% Mælk chokoladeplade fra Anthon Berg
Jeg vil anbefale dig at bruge 44% Mælk til opskriften – også selvom du normalt er fan af mørk chokolade. Mælkechokoladen har en mild, cremet og sød smag, som passer perfekt som kontrast til de andre elementer i cookiesene.
Som alternativ kan du også vælge 55% Mørk Mælk, som er en mælkechokolade med mere kakaosmag.
Begge plader er en del af en ny premium serie fra Anthon Berg, der er centreret omkring rene kvalitets chokolader. Hver variant har sin egen særlige smag og egenskaber, der gør dem skønne at spise og gode at bruge i madlavning.
TIP: hvis du er på udkig efter noget sødt med chokolade, så kan jeg også anbefale min opskrift på gateau marcel orange eller en chokoladetærte med granatæble
Cookies i fryseren
Et god tip er, at du kan rulle kugler af kagedej og opbevare dem i en boks i fryseren. På den måde kan du tage enkelte kugler cookiedej op og bage dem, så du altid har nybagte cookies på lager. Perfekt til når man får gæster på besøg, men ikke har tid til at stå i køkkenet!
Hvis du bager frosne cookiekugler, behøver du ikke at vente på, at de tør op, før du kommer dem i ovnen. De skal blot have et par minutter længere, end hvis de blot var køleskabskolde.
TIP: Prøv også en af mine opskrifter på sunde cookies: cookies med nøddesmør eller cookies med havregryn (begge med chokolade… selvfølgelig)