Opskrift på fransk clafoutis
Clafoutis udtales “” på fransk. Det er en traditionel kage fra det franske landkøkken, der er både rustik og delikat på samme tid. Sådan en kage, der emmer af overskud på den dér “nå ja, den bikses jeg bare lige sammen med venstre hånd” måde.
… Og det kan faktisk lade sig at gøre! Jeg har personligt bagt clafoutis et par gange med min lille dreng hoften, og det vidner om, hvor simpel opskriften i sandhed her, for bagning og baby er ikke ting, der normalt nemt kombineres.
Opskriften på fransk clafoutis minder ikke om nogen klassisk dansk kage, jeg kender til. Det smager mest af alt om en tyk pandekage, en kage-agtig creme brûlée eller bær med bagt kagecreme. Sommerlet, sød og frisk på samme tid, med smukke saftige bær, en god smag af vanilje og en let karameliseret overflade.
TIP: Prøv også min opskrift på jordbærtærte, min rabarbertærte med marcipan eller min nemme rabarbarcrumble
Clafoutis med kirsebær
En clafoutis med kirsebær er, hvordan du oftest vil få kagen serveret i Frankrig. Det er dog nemt at variere opskriften, for clafoutis kan laves med alverdens lækkerier, frugter og bær. Jeg kan anbefale brombær og blåbær, der giver lidt samme resultat som med kirsebær. Men kagen smager også vidunderligt med frugter æble, pære og blomme, eller med stykker af råsyltet rabarber.
TIP: Prøv også min opskrift på blondies med rabarber og hvid chokolade, hjemmelavede flødeboller eller småkager med spiselige blomster
Danske kirsebær
I Frankrig laves clafoutis ofte med en særlig sort af en små sorte kirsebær. Jeg bager dog kagen med danske kirsebær, og det smager mindst lige så lækkert!
Jeg var heldig at finde de smukkeste danske kirsebær i Lidl, og de måtte straks bruges i den dejlige kage. De var perfekt saftige og søde og deres smukke røde farve pyntede i kagens overflade under det tynde lag af flormelis. Butikkerne får leveret friske frugter og grøntsager hver dag, så Lidl sikrer altid den bedst mulige kvalitet og friskhed.
Hvis du har lyst til at gøre mig kunsten efter, er der netop nu danske kirsebær i Lidl. Udvalget af danske råvarer er særligt stort i deres butikker sommermånederne, og jeg kan også anbefale jer at kigge efter danske ærter og agurker, som også kom med mig hjem.
TIP: Prøv også min opskrift på chia alamande med friske kirsebær