Opskrift på iced matcha latte
Iced matcha latte er utrolig nemt at fremtrylle. Det smager forfriskende og cremet på samme tid og har en blid opkvikkende effekt.
Ud på eftermiddagen kan jeg godt have svært ved at holde koncentrationen på arbejdet. Særligt om sommeren, når temperaturen på hjemmekontoret heller ikke hjælper på projektet. Her er en iced matcha latte min foretrukne drik. Den kvikker mig op (uden samme “crash”, som jeg kan opleve ved kaffe), og så smager den cremet og køligt. Forfriskende og lige tilpas sød.
TIP: Prøv også min opskrift på en klassisk matcha latte eller hjemmelavet matcha chokolade
Ingredienser til matcha islatte
Jeg foretrækker at bruge havremælk til min iced matcha. Det har nemlig naturligt en dejlig sødmefuld smag, og derfor behøver jeg ikke tilføje yderligere sødme til min matcha. Derfor er de eneste ingredienser, jeg benytter mig af til den kølende drik:
- Matcha (jeg anbefaler MARTINYs matcha)
- En smule varmt vand (da det gør det nemmere at piske matchaen ud)
- Isterninger (så mange, du lyster)
- Havremælk (hæld over, til glasset er fyldt og farven flot pastelgrøn)
TIP: Prøv også en lækker, cremet matcha is eller skønne matchatærter med granolabund
Tips til den bedste iced matcha latte
- Pisk matchaen ud i varmt vand på cirka 80 grader i stedet for koldt vand. Det virker måske mærkeligt, når man forsøger at lave en kold drink. Men det er meget nemmere at piske matchaen ud i varmt vand.
- Brug en matcha pisk til at piske matchaen ud i vandet. Det sørger for, at du undgår klumper. Alternativt kan du bruge en lille mælkeskummer eller pisk til formålet.
- Anvend en matcha af høj kvalitet. Så sikrer du nemlig, at drikken ikke bliver bitter. Matcha skal smage af ren grøn te og ikke at bitter mos. Her anbefaler jeg MARTINYs matcha, som er ceramonial grade og en utrolig høj kvalitet.