Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv (0)

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Karrysalat

En hjemmelavet karrysalat er et must til det kolde bord. Til både jul og påske, når silden serveres, kan og bør den toppes med den lækre pålægssalat med æg og karry.

Karrysalat er drøn nemt at lave selv og heldigvis for dét, for det smager hundrede gange bedre end færdigvarianterne.

Karrysalat

Pålægssalat til 6 personer
Forberedelse 10 min /I alt 15 min
INGREDIENSER
5 æg
1 dl mayonnaise
1 dl creme fraiche
2 tsk. karry
evt. 1 tsk. gurkemeje
1 tsk. sukker
salt og friskkværnet peber
en smule purløg
Bring en gryde med vand i kog. Læg forsigtigt æggene i, og giv dem 10 minutter, inden kold vand hældes over. Fisk et enkelt æg op efter 7-8 minutter, så du har et smilende æg til pynt.

Rør mayonnaise, cremefraiche, karry, sukker, salt og peber sammen. Lad det stå i 5 minutter, og tilsæt så evt. en smule gurkemeje, hvis karrysalaten ikke er gul nok.

Pil de afkølede, hårkogte æg, og hak dem. Rør æg i karrysalaten, og smag til med karry, salt og sukker.

Pynt din karrysalat med et smilende æg i både, et lille drys karry og finthakket purløg.

Karrysalat

Hjemmelavet karrysalat

Karrysalat er jo en klassiker på den danske jule- og påskefrokost. En god gammeldages mad på lækkert rugbrød med marinerede sild toppet med karrysalat skal man bestemt ikke kimse af. Salaten er også fremragende uden sild og for sig selv. Eksempelvis som en alternativ æggesalat i en sandwich.  

Karrysalat med æble

Der findes mange opskrifter på den klassiske pålægssalat, og det er virkelig en smagssag, hvordan man foretrækker den. Denne opskrift er ganske simpel, men hvis du synes, kan du give den et twist ved at tilsætte små tern af et sprødt æble. Det giver et lidt knas og et skønt modspil. Du kan også vælge at tilsætte kapers og finthakkede cornichoner. Denne opskrift tager dog udgangspunkt i den helt klassiske og simple (og børnevenlige) variant. 


TIP: Prøv også smørrebrød med fiskefilet og remoulade eller vegansk krigsfisk