Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Laksefrikadeller med quinoasalat

Her får du opskriften på saftige laksefrikadeller med en frisk quinoasalat.

Laksedellerne er saftige og smagfulde, og de passer perfekt til salaten, der indeholder avocado, agurk og syltede rødløg. Retten serveres med en cremet feta-dip, der smager SÅ skønt.

Laksefrikadeller med quinoasalat

Hovedret til 4 personer
Forberedelse 30 min /I alt 1 t 10 min
INGREDIENSER

  • Laksefrikadeller

  • 600 g laksefilet
  • 3 spsk. finvalsede havregryn
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 3 forårsløg
  • smør til stegning
  • Syltede rødløg

  • 1 rødløg
  • 1 dl æblecidereddike
  • Quinoasalat

  • 4 dl quinoa
  • 1 agurk
  • 2 modne avocadoer
  • 50 g feldsalat
  • 2 spsk. olivenolie
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber
  • Fetadip

  • 1 håndfuld mynte
  • 200 g blød feta
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • friskkværnet peber
Laksefrikadeller

Fjern skindet fra laksen, og hak kødet fint, men kortvarigt i en kødhakker eller foodprocessor. Tilsæt havregryn, æg, salt og peber, og kør igen. Rens forårsløg, skær dem i tynde skiver, og rør dem i fiskefarsen. Sæt farsen på køl.

Syltede rødløg

Pil rødløget, og skær det i meget tynde både. Læg i en lille skål, hæld eddike over, og lad det stå indtil servering.

Quinoasalat

Kog quinoa efter anvisningen på pakken. Skyl og skræl agurken fra top til bund med en kartoffelskræller, så du får lange bånd. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Skyl feldsalat, og bland den med quinoa, agurk og avocadoskiver på et fad. Dryp olie og citronsaft over, og krydr med salt og peber.

Fetadip

Kør mynte, feta, yoghurt og olie sammen i en blender. Smag til med citronsaft og peber.

Til servering

Form frikadeller af fiskefarsen, og steg dem i smør på en pande. Lad dem blive gyldne, før du vender dem. Dryp fetadressingen over quinoasalaten, top med syltede rødløg, og servér salaten til de lune fiskefrikadeller.

Laksefrikadeller

Laksefrikadeller er lynhurtige at smække sammen, da ingredienserne blot skal køre i en foodprocessor. Så den gør (heldigvis) det meste arbejde for dig. Derefter skal de blot formes og steges. Og resultatet? De lækreste, saftige og smagfulde laksefrikadeller! Farsen smager så meget bedre end købt fiskefars - det kan faktisk overhovedet ikke sammenlignes! Så selv hvis du aldrig har kastet dig ud i at lave fiskefrikadeller, så lover jeg, at du ikke bliver skuffet.  

TIP: Prøv også min opskrift på mexi bowl med laks eller græskarrösti med laks

 

Quinoasalat med agurk til laksefrikadeller

Quinoasalaten ser festlig ud, da jeg skærer agurken ud i lange, tynde bånd med en kartoffelskræller. Det er et super nemt tip, der alligevel gør en stor forskel, for det er langt mere delikat og dekorativt. Og så føles det og bare lidt mere eksklusivt, på trods af ikke at tage længere tid end at skære skiver med en kniv. Salaten indeholder også avocado og rødløg, der er lyn-syltede. Det tager kun få minutter, men det smager så lækkert med den syrlige og farverige tilføjelse.  

TIP: Prøv også denne skønne quinoasalat med jordbær

Feta-dip til laksefrikadeller

Den skønne feta-dip skal ligesom fiskefarsen køre i en foodprocessor ind til den får en lækker, cremet konsistens.