Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Lakselasagne med ricotta & spinat

Lakselasagnen, som I får opskriften på her, er sådan cirka verdens bedste, og jeg er evigt populær, når den er på menuen.

Heldigvis er der ikke så lang vej til rosen, for lasagnen er super nem at få smidt i ovnen.

Hemmeligheden er at erstatte bechamelsauce med ricotta, der bliver til en cremet mild sauce. Tilsæt spinat og ristet squash samt citronskal for et friskt pift. Så lækkert!

Lakselasagne med ricotta & spinat

Hovedret til 4 personer
Forberedelse 25 min /I alt 1 t 10 min

INGREDIENSER

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie til stegning
  • 1 squash
  • 250 g frisk spinat
  • 250 g ricotta
  • 1 dl piskefløde
  • skal og saft af ½ usprøjtet citron
  • friskrevet muskatnød
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 pakke lasagneplader*
  • 600 g fersk laks
  • 2 friske mozzarellakugler (ca. 250 g i alt)
  • Til servering

  • 1 bakke blandet salat
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og friskkværnet peber

Tænd ovnen på 175°. Pil og hak løg og hvidløg. Svits dem i olie i en gryde. Skyl og flæk squashen på langs, og skær den i halve skiver. Steg dem sammen med løg i 5 minutter. Skyl spinaten, og steg den med i gryden, indtil bladene falder sammen. Tilsæt ricotta, fløde, citronsaft og fintrevet citronskal, og rør rundt, så du får en cremet sauce. Smag til med muskatnød, salt og peber.

 

Fordel ¼ af saucen i bunden af et ovnfast fad. Læg lasagneplader over, og top med endnu ¼ af saucen. Fordel dernæst halvdelen af laksen skåret i mindre stykker oven på saucen, og top med lasagneplader. Gentag med sauce og laks, og slut med lasagneplader og sauce. Top overfladen med mozzarella revet i mindre stykker, og dæk så fadet til med alufolie. Sæt fadet i ovnen i 30 minutter. Tag alufolien af, og bag lasagnen færdig i yderligere 10 minutter, så osten bliver gylden.

 

Skyl og tør salaten, og fordel den på et fad. Dryp med olivenolie og citronsaft, og krydr let med salt og peber. Servér sammen med lakselasagnen.

 

*TIP* Hvis du spiser glutenfrit, vil jeg anbefale dig at prøve lasagneplanderne fra Urtekram. De er øko og både opfører sig og smager som helt klassisk pasta.

Lakselasagne med spinat

Lakselasagne er en fantastisk version af den klassiske italienske opskrift. Her undlader jeg tomatsaucen med hakket oksekød, og i stedet laves lasagnen med stykker af laks. Nogle udgaver af lakselasagne laves med tomater, men jeg foretrækker klart denne version. Her tilberedes lasagnen med en creme af ricotta, spinat og squash, der giver et utrolig lækkert resultatet.  

TIP: Prøv også min opskrift på quinoapaneret laks med pastinakfritter, indbagt laks med sød kartoffel røsti eller laksefrikadeller med quinoasalat

 

Ricotta i lasagne

For at spare lidt tid i køkkenet, erstatter jeg den klassiske bechamel eller mornay sauce med ricotta. De klassiske saucer laves af mælk, der jævnes og koges op, inden de smages til med ost og/eller krydderier såsom muskatnød. Hovedingrediensen i denne sauce er ricotta frem for mælk. Med ricotta kan saucen nemlig nemt røres sammen og bruges kold, så slipper man for at piske over blusset. Og så giver det bare en virkelig dejlig smag til lasagnen! Ricotta er en italiensk frisk ost, der har en mild og cremet smag. Når den smages til med fløde, citronsaft og -skal, får man den perfekte balance mellem friskhed og fedme. Ricottasaucen er altså et fremragende alternativ til den klassiske mælkesauce. Den giver en god, cremet konsistens og en dejlig mild smag af ost.   lasagne opskrifter

Flere opskrifter på lasagne

Den italienske klassiker med bolognesesauce, mornay eller bechamel, ost og lasagneplader, går man aldrig galt i byen med. Lasagne er altid et hit! Jeg holder dog også af at lave nye varianter af lasagne såsom denne lækre lakselasagne med ricotta. Andre skønne varianter er vegetarlasagne, hvor hakket kød erstattes med linser, quinoa eller en anden grøn proteinkilde. Hvis du har lyst til flere alternativer til klassikeren med kødsauce, vil jeg anbefale dig at give dig i kast med disse opskrifter:


Hvis du prøver en af mine opskrifter, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.