One-pot-pie med kød og polenta
Min one-pot-pie er en rigtig crowd pleaser. Det lækre kødfyld med oksekød og chorizo er fyldt med velsmag. Og når gryden toppes med sprød polenta, er der ikke et øje tørt.
Jeg serverede min one-pot-pie for en gruppe af vores venner, og særligt mændene var ved at falde i dåner over, hvor godt det smagte.
TIP: Prøv også mine andre opskrifter med polenta. Såsom sprøde polenta fritter, polenta med grøntsager og æg eller grillet laks med polenta og jordbærsalsa
Spansk comfort food
Retten minder mig om den type mad, vi fik serveret i Spanien, da jeg gik på Caminoen for et par år siden: Comfort food med fylde og smag, der har fået lov til at simre og hygge sig i timevis.
Det virker måske ikke som det oplagte sommermåltid, men retten kan sagtens serveres hele året. Om vinteren med en grov kålsalat og om sommeren med en frisk salat ved siden af. En grøn én af slagsen med urter og friskbælgende ærter ville uden tvivl gøre sig fremragende til.
TIP: prøv også den danske klassiker brændende kærlighed med chorizo, som også er ægte comfort food!