Moderne brændende kærlighed med chorizopølse
Denne opskrift på brændende kærlighed med chorizo er som en moderne udgave af den danske klassiker “brændende kærlighed”. Det er rigtig husmandskost, der smager godt og mætter længe. Af ingredienser, man må siges at være velkendte i det danske køkken: Kartofler, smør, bacon, løg.
En klassisk omgang brændende kærlighed smager dejligt, ingen tvivl om det. Men her har jeg tilføjet lidt mere smag og farver (og dermed vitaminer) til retten. Bacon erstattes af en god, krydret chorizopølse, som vi låner fra det spanske køkken. Pølsen er fed og bliver sprød, præcis lige som bacon, men den giver retten en fantastisk krydret smag.
I stedet for en helt klassisk kartoffelmos serverer jeg her brændende kærlighed med chorizo med en rodfrugtmos.
Jeg tilføjer også lidt ekstra gulerødder til toppingen. De kan godt undlades, men jeg synes, de gør sig godt sammen med den sprøde chorizo, og så elsker jeg at snige lidt grønt ind, hvor det giver mening.
TIP: Prøv også andre opskrifter på mormormad såsom koteletter i fad, mørbradgryde eller kylling i karry.
Tilbehør til brændende kærlighed
Udover mos vil jeg anbefale dig at servere retten med syltede rødbeder og frisk persille. Det giver et herligt friskt, syrligt pust til den ret bastante ret.
Brændende kærlighed kan nemlig hurtigt blive en lidt tung ret. Det gælder også denne opskrift, for chorizo er lige så fed og salt som den danske bacon. Derfor vil jeg anbefale dig at servere brændende kærlighed med chorizo med noget friskt, sprødt og grønt. Det kunne være en simpel grøn salat som denne opskrift på grøn salat med æble eller en mere fyldig og sprød spidskålssalat. Andre gode bud kunne være en salat med blåbær eller fennikelsalat med rucola