Opskrift på panang curry
Panang curry med kyllingekødboller kaster mig sjovt nok tilbage til min barndom. Mine forældre har nemlig serveret mad fra hele verden, og en af min fars hofretter er panang curry med oksekødboller, kaffirlimeblade og en cremet kokos-peanutsauce.
Da jeg udviklede denne opskrift, bad jeg ham sende mig et billede af den meget plettede side i denne kogebog, som var en af de mest anvendte kogebøger i min barndom. Den er stadig et hit, og jeg bladrer sommetider i den, når jeg er på besøg hos mine forældre.
TIP: Server din panang curry med denne lækre mangosalat med chili
Kyllingekødboller med panang curry
Her har jeg som sagt lavet min version af opskriften, hvor jeg har erstattet oksekød med kylling og tilsat lidt peberfrugt for smag og farve. Saucen er dog det, der gør retten magisk, og den kan du sagtens lave, hvad end du foretrækker kødboller, kødstrimler eller en vegetariske udgive – i så fald kan jeg anbefale at riste skiver af aubergine i ovnen og tilsætte dem til saucen inden servering.
TIP: Prøv også min opskrift på tikka masala med kyllingekødboller eller en italiensk linsegryde med kyllingekødboller
Flere opskrifter på frisk og farverig asiatisk mad:
Nudler med oksekød og broccoli
Sushi-skål med laks og grønne ris
Rispapirsruller med asiatisk dadel-dip
Lakse-satayspyd med peanutbuttersauce