Tikka masala med kyllingekødboller
Tikka masala med kyllingekødboller er et hit til både hverdag og som gæstemad. Det er sådan en ret, der bare hitter hele vejen rundt om spisebordet.
Jeg vil anbefale dig at servere retten med ris eller naanbrød. Lav også gerne en grøn og sprød salat dertil.
TIP: Prøv også min opskrift på panang curry med kyllingekødboller eller en italiensk linsegryde med kyllingekødboller
Nem tikka masala-sauce
Saucen er utrolig smagfuld men tilpas mild til, at selv de, der ikke er så vild med krydret mad, vil nyde den. Og så er den tilmed utrolig nem at lave!
Hemmeligheden er at tilsætte helt finthakkede mandler (hak dem i en minihakker eller foodprocessor, så tager det ingen tid) og en god sjat fløde, der runder smagen af og gør konsistensen på saucen perfekt cremet.
Flere opskrifter på tikka masala
Jeg har flere opskrifter på tikka masala på bloggen. Prøv eksempelvis den helt klassiske udgave med kylling eller en vegetarisk version. Jeg er også helt vild med udgaven med lammekød.