Ratatouille tærte
Ratatouille tærte er som navnet antyder en tærte med ratatouille fyld. Sammensætningen af grønt og krydderier i fyldet er nemlig inspireret af den franske grøntsagsret.
I en traditionel ratatouille sauteres forskellige grøntsager såsom aubergine, squash og peberfrugt i olivenolie med krydderurter i en gryde. Her skærer jeg dog grøntsagerne i skiver, så de kan anrettes dekorativt på tærtebunden over en smagfuld tomatsauce.
TIP: Hvis du vil lave en ultra nem udgave af min ratatouille tærte, kan du købe en færdig tomatsauce frem for at lave din egen fra bunden.
Hvis du vil prøve en anden skøn opskrift med ratatouille, kan du prøve min ratatouille salat eller denne pastaret med ratatouille sauce.
Glutenfri tærtebund af havregryn
Tærtebunden til ratatouille tærte er min glutenfrie bund af havregryn. Hvis I ikke har prøvet den endnu, må I virkelig give den et forsøg. Den kan bikses sammen i et snuptag, og så er den rigtig hverdagssund, fyldt med mættende fibre og fuldkorn.
Den glutenfri tærtebund laves af havregryn, der blendes til fint mel. Har du ikke køkkenmaskine, der kan klare den opgave, kan du købe havremel i stedet og samle dejen i en skål.
Jeg laver her tærten som en galette, en form for rustik tærtebund, der bages uden form. Det gør tærten drøn nem at lave, og man sparer på opvasken. Du kan dog også snildt bage tærten i en almindelig tærtefom.
TIP: Denne glutenfrie tærtebund bruger jeg bl.a. også i opskriften på min tærte med svampe og ricotta eller tærte med sød kartoffel og feta
Flere opskrifter på tærte
Prøv flere af mine opskrifter på lækre, sunde tærter til alle årstider:
- Tærte med serrano, gedeost og figner
- Mexi-tærte med kylling, chorizo og søde kartofler
- Tærte med gedeost og karameliserede rødløg
- Tærte med græskar, spinat og feta
- Boghvede-galette med rødbede, feta og karameliserede rødløg