
Ingredienser
- 500 g blandede svampe
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- salt og peber
- 2 spsk. balsamicoeddike
- 250 g ricotta
- 25 g friskrevet parmesan
- 1 håndfuld timian
- 2 spsk. olivenolie
- salt & friskkværnet peber
Tærtebund
- 250 g havregryn (eller havremel) + lidt til pynt
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
- 1 æg, str. M/L
- 1 æggehvide (gem blommen til pensling)
- 1/2 dl olivenolie
- 1/2 dl vand
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader.
Rens svampene, og skær dem i skiver. Skær løgene i både, og pres hvidløgene. Svits det sammen i olivenolie på en pande, indtil løgene er gennemsigtige. Tilsæt da svampene, og lad dem stege med, indtil de bliver flot gyldne. Dryp med balcamicoeddike, og kværn salt og peber over panden. Lad det stege, indtil væsken er fordampet, og tag så panden af varmen.
Rør ricottaen sammen med friskrevet parmesan, finthakket timian, olivenolie, salt og peber i en skål.
Lav nu tærtebunden. Blend havregrynene til helt fint mel i en foodprocessor. Tilsæt salt, æg, æggehvide og olivenolien, og kør maskinen igen, så melet bliver til en smuldret dej. Tilsæt derefter en spsk. vand ad gangen, indtil dejen hænger sammen og er smidig og blød. Du kan også bruge havremel og ælte dejen sammen i en skål.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og fjern det øverste stykke. Flyt tærtedejen over på en bageplade. Smør med ricottablandingen, og fordel svampene over. Fold der efter forsigtigt siderne af galetten ind – dette gøres nemt ved at løfte hjørner af papiret op, og folde dem ind mod midten.
Pensl kanten med æggeblomme, og drys med havregryn. Bag galetten i 30 minutter, indtil tærtebunden er flot gylden og sprød.
Nem opskrift på tærte med svampe
Denne tærte med svampe og ricotta er virkelig overraskende lækker! Særlig når man tænker på, hvor nem den er at lave. Tærten er derfor en sikker vinder på dage, hvor energi er opbrugt men sulten stor.
Der er ikke meget bedre end når et hverdagsmåltid ender ud med at blive så godt, at man tænkter “Hey! Den her ret kunne jeg da snildt servere for gæster”.
Sådan er det netop med denne opskrift på tærte med svampe. Den kan bikses sammen på maks en halv time, men resultatet smager af og udstråler fransk landkøkken.
TIP: Prøv også min opskrift på en klassisk broccolitærte med sprød bacon
Glutenfri tærte med svampe og havregrynsbund
Denne glutenfri tærtebund er pivsund og fyldt med fibre, da den hovedsagligt består af havregryn. Men den smager vidunderligt og har den helt rigtige sprøde – men ikke tørre – konsistens.
Tærtebunden kan tilmed laves på ingen tid! Alle ingredienserne blendes sammen i en foodprocessor, inden de rulles ud mellem to stykker bagepapir. Derefter kan bunden bages i en tærteform eller som en galette (som på billederne) uden tærteform. Den kræver altså kun et minimum af tålmodighed at få smidt i ovnen. Og så efterlader tærten desuden minimum opvask, hvis du vælger at lave den som en galette!
Jeg bruger min glutenfri tærtebund af havregryn i flere opskrifter på bloggen. Den er fantastisk fyldt med sæsonens bedste råvarer. Prøv eksempelvis nogle af disse lækre opskrifter:
- Tærte med gedeost og figner
- Ratatouille tærte
- Tærte med gedeost og karamelliserede rødløg
- Sød kartoffel tærte med gedeost
- Tærte med græskar, feta og spinat
… Med andre ord er denne tærtebund en skøn klassiske i mit køkken og bruges igen og igen på nye kreative måder alt efter, hvad der gemmer sig i grøntsagsskuffen derhjemme. Du kan uden tvivl også bruge opskriften og være kreativ, hvis du har lyst!
Tærte med svampefyld
Fyldet i denne tærte med svampe smager simpelthen så fantastisk. Kombinationen af ristede svampe, der smages til med lidt balcamico, timian og cremet ricottaost er bare magisk.
Du kan naturligvis nemt variere fyldet til tærten, så den passer præcist til din smag. Prøv eksempelvis andre krydderurter, tilsæt andre grøntsager eller lidt kyllingekød. Men kombinationen, som jeg anbefaler i opskriften, er altså også virkelig, virkelig god. Måske dit nye sunde favoritmåltid?
Lyder lækkert 🙂
Hvilket mærke er det firkantede skærebræt mon fra? Leder efter lige sådan et med en saftrille 🙂
Hejsa Mille 🙂 Jeg mener, det er fra IKEA, men det er flere år gammelt.
Hej igen,
Tak for svaret 🙂 Og tak for en hyggelig blog!
Dine billeder er knivskarpe! Det gør bestemt ikke at retten ser dårligere ud. Jeg har en svaghed for svampe, og jeg må helt sikkert give mig i kast, med denne kombination en gang! Især når det ikke kræver andre ingredienser, end de fleste alligevel altid har på lager 🙂
Og ja, Simon er heldig. Jeg ville gerne være mundskænk til din madlavning 😉
// http://www.jannifromtheblog.dk
1000 tak Janni! Jeg øøøver mig, haha 🙂
Kæmpe kram fra Århus!
Tak for opskriften, Emma. HELT perfekt middagsmad til når min veninde kommer på besøg i morgen aften og jeg er tom for energi efter en god, lang og hård uge 🙂
Knus
Det var så lidt, søde du 🙂 Håber, den bliver et hit!
Det ser virkelig lækkert ud! Jeg elsker både svampe og ricotta, så denne tærte må på næste uges madplan! Mums…
Glæder mig til at høre, hvad du synes :-*
Tærten var virkelig nem at lave og smagte SÅ godt! 😀
Yay! Så dejligt at høre 🙂
Uha den vil jeg meget gerne afprøve til vores – okay ikke faste men vi forsøger – ugentlige kødfrie dag! Det er sin sag at finde opskrifter som en kødspisende kæreste også kan li men der er ikke noget federe end når man får sætningen “det der må du gerne lave igen”, så lad os se om lidt Emma magi virker. 😉
haha, jeg håber, at magien virker 🙂 Kæmpe knus!
Shit, det ser lækkert ud! Og et godt bud til en kødfri middag. Den skal vist prøves af i løbet af ugen 🙂 Har en bøtte mascarpone, der skal bruges, tror du det kunne fungere i retten?
Tak for inspirationen 🙂
Hej Laura 🙂 Jeg tror, det ville fungerer, men smagen bliver naturligvis mere fed 🙂
Skal helt sikkert afprøves til næste madklupaften med veninderne! Hvad vil du foreslå som en god idé at servere til? ?
Hej du 🙂 En grøn salat med en god vinaigrette. Fx denne: http://www.emmamartiny.dk/2015/04/21/rucolasalat-med-fennikel-parmasan-anmeldelser-af-min-kogebog/
Mums, det er en rigtig lækker galette – jeg har lige lavet den her til aften. Jeg fik din kogebog, Herlig og Ærlig Mad, i julegave. Havde set den hjemme hos min veninde, og blev nødt til at ønske mig den. Jeg er SÅ glad for den! Lækre og nemme opskrifter, som opfordrer mig til at være lidt mere kreativ med min madlavning. Har lyst til at lave det hele! Det synes jeg bare lige, du skulle vide 🙂
Hvor er det bare virkelig dejligt at høre, Caroline 🙂 1000 tak for din søde kommentar!
Helt vildt lækkert – som alle andre af dine opskrifter, jeg har forsøgt mig med! Opskriften er allerede blevet givet videre til mange af mine veninder 🙂 Tak for altid god inspiration og smagfulde opskrifter!
Dejligt at høre, Anne! 🙂 Det er mig, der takker, for din søde kommentar.
JA! Den galette ser så DRØNlækker ud, at jeg straks kastede mig ud i den – smagen var helt i top, men bunden fuldstændig smuldrende og umulig for mig. Endte med at jeg måtte lave en god, gammel (og lidt kedelig, når nu jeg havde set disse billeder) tærte i en tærteform i stedet. Hvad kan jeg dog have gjort så grueligt galt?
Bedste hilsner Amanda
Hej Amanda 🙂 Har du mon ladet tærtedejen stå, inden du rullede den ud? Den skal rulles ud med det samme, når du har samlet den, ellers kan den godt blive lidt tør at arbejde med.
Hej Emma.
Hvor ser alle dine tærter lækre ud? Har du erfaring i at fryse dem med? Tænker det snildt går i en tærteform, men denne og den med ratatuille, smuldrer de når de har været frosne?
Mange hilsner Pernille
Hej Pernille 🙂 De kan sagtens fryses.
KH Emma
Hej.
Er denne tærte fryseegnet.
Vh. Rikke
Hej Rikke
Ja, den kan sagtens fryses.