Rødbede vitello tonnato: sund forret
I denne opskrift på rødebede vitello tonnato har jeg taget udgangspunkt i den italienske klassiker. Men jeg har dog givet retten et lækkert grønt twist ved at bruge tynde rødbedeskiver frem for kalvekød. Det gør både retten lettere, sundere og mere farverig. Det lyder ikke helt dårligt vel?
Salat a la Vitello tonnato
Vitello tonnato laves som sagt tradtionelt med kalvekød. I kan prøve min helt klassiske udgave af retten her, hvor jeg dog også sniger ekstra grøntsager på tallerkenen, blot i form af salat og grønne bønner. Det lyder måske lidt spøjst at servere en tunsauce over kalvekød, men jeg lover, at det smager fantastisk. Og jeg lover at det smager mindst ligeså godt til rødbede, som i denne opskrift på rødbede vitello tonnato.
Tynde skiver rødbede med mandolinjern
For at kunne lave helt tynde skiver af rødbederne, er det en god idé at bruge et mandolinjern. Det gør det processen super nem, og skiverne bliver meget finere, end hvad man kan klare med håndkræft. Du kan også prøve at bruge en foodprocessor, der kan lave tynde skiver, og ellers må du i gang med en skarp kniv og godt med tålmodighed, for det er et must, at skiverne er forholdsvis tynde.
TIP: prøv også min vegetariske forret med rødbede og gedeost eller måske min forret med kammuslinger og ristet gulerod
Find flere opskrifter på forretter
- Avocadotoast med halloumi og figner
- Rispapirsruller med asiatisk dadeldip
- Bruschetta med ricottacreme og bagte tomater
- Stenfrugtsalat med mozzarella