Nem og smuk forret med rødbede og gedeost
Denne forret med rødbede og gedeost ser imponerende ud, men bare rolig: Den er utrolig nem at lave! Man behøver slet ikke at være så sirlig, når retten samles, for det skal nok komme til at se smukt ud, når først herligheden skæres ud i skiver og de smukke lag fremhæves.
Noget, der endvidere gør forretten til et rigtig gæstehit, er at den kan forberedes dagen før. Den skal hvile og sætte sig natten over i køleskabet, og når gæsterne ankommer, er det eneste, man skal gøre, at lave smukke portionsanretninger.
Jeg pynter skiverne med balsamicoglace og skovsyrer. Den syrlige sød-syrlige smag fra glacen passer perfekt til den cremede gedeost, og skovsyrerne er bare så smukke. Vær dog endelig kreativ og pynt med urter, spiselige blomster eller andet, du har på lager.
Alternativ til gedeost
Hvis du ikke bryder dig om gedeost, kan du snildt erstatte den med en neutral flødeost. Det giver en mildere men også rigtig dejlig smag.
Hvis du ønsker at gøre retten vegansk, er jeg sikker på, at du også nemt kan bruge en vegansk smørre’ost’.
TIP: Hvis du er vild med gedeost, må du prøve min opskrift på bruschetta med gedeost og sprød skinke.
Flere idéer til smukke forretter
Hvis du er på udkig efter flere idéer til smukke og velsmagende forretter, vil jeg anbefale dig at tjekke følgende opskrifter ud:
- Rugbrødschips med laksemousse
- Blinis med stenbiderrogn
- Lakseroulade med spinat
- Jomfruhummer med citron og urter
- Rødbede Vitello Tonnato
- Vitello tonnato med kalv og tun