Æblecrumble

Æblecrumble er en af de nemmeste kager, jeg kan komme i tanke om. Og uden tvivl også en af de lækreste!

Kombinationen af syrligt-søde æbler, kanel og en sprød crumbletopping er bare magisk.

I denne opskrift på æblecrumble tilsætter jeg marcipan og hvid chokolade. Det giver et fantastisk luksus-twist til min crumble. Du kan dog sagtens undlade det, hvis du ikke har det på lager eller blot foretrækker en helt klassisk crumble – det smager dejligt uanset.

æble crumble

Æblecrumble

 

Bedøm denne ret

Kage til 8 personer
forberedelse 10 min / tilberedning 30 min / i alt 40 min

Ingredienser

  • 500 g æbler, skrællet vægt
  • korn af 0,5 vaniljestang
  • 3 spsk. rørsukker
  • 1 spsk. kanel

Crumble

  • 150 g grovvalsede havregryn
  • 50 g mel
  • 75 g rørsukker
  • 150 g smør
  • 100 g marcipan
  • 100 g hvid chokolade

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Skræl æblerne, fjern kernehusene, og skær dem i tynde både. Afvej 500 gram, og kom æblebådene i en skål.

Frigør vaniljekornene fra stangen, og bland dem med lidt sukker på et skærebræt, så kornene skilles fra hinanden. Drys kanel, vanilje og sukker over æblerne i skålen, og vend rundt.

Fordel æblebådene i et ovnfast fad med en diameter på ca 25 cm.

 

Crumble

Kom havregryn, mel og rørsukker i en skål. Tilsæt små i tern, og smuldr smørret ud i skålen, så du får en grynet masse.

Skær marcipan og hvid chokolade i små tern, og bland det i din crumble, inden den fordeles over æblerne i fadet.

Bag æblecrumblen i ovnen i cirka 30 minutter, til den er flot gylden og sprød. Servér med flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis.

Find flere opskrifter i samme kategori

Æblecrumble med nedfaldsæbler

Denne æblecrumble har vi allerede lavet flere gange dette efterår. Og ja, vi skriver kun d. 9. september 😉 Men vi har intet mindre end 10 forskellige æblesorter i vores have, fordelt på 6 store træer, og det giver flere nedfaldsæbler, end vi nogensinde kunne spise os igennem. Og så må man jo bage.

Jeg elsker at bruge æblerne i en klassisk æbletærte. Men når det skal gå stærkt, er en æblecrumble altså et hit! Det er så utrolig nemt at lave, og så smager det bare vidunderligt. Der går ikke mere end 45 minutter, fra jeg går i køkkenet, til kagen kan sættes på bordet.

 

PRØV OGSÅ: Pizza med æble eller salat med æble 

 

nem æblecrumble

Nem æble crumble

Opskriften på æble crumble er så nem, at du snildt kan lave den med børn i køkkenet. Min dreng på snart 2, synes i hvert fald det er sjovt at smuldre mel og smør sammen. En crumble er ikke en kage, der rigtig kan gå galt. Den skal være rustik, og det sker ikke noget ved, hvis du ikke får afmålt alt helt præcist. Så drop perfektionismen og lad børnene lege med.

 

TIP: Prøv også min opskrift på raw æble rose tærter

 

 

Æblecrumle med marcipan og hvid chokolade

Min æblecrumble er helt klassisk. Lige bortset fra, at jeg tilsætter hakket hvid chokolade og små tern af marcipan. Begge dele kan sagtens undlades, men jeg kan varmt anbefale dig at prøve det. Marcipanen giver en skøn smag og gør crumblen mere saftig. Og den hvide chokolade karamelliserer let, hvilket giver en fantastisk smag til kagen.

Da både marcipan og hvid chokolade er søde sager, så jeg vil anbefale dig at bruge syrlige æbler til opskriften. Du kan snildt bruge madæbler – jeg synes i hvert fald kun det er lækkert med det syrligt/søde modspil.

Shop the post

- reklamelinks

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar