Nem opskrift på bircher müsli
Bircher müsli er en smart opskrift til dage, hvor morgenmaden gerne skal på bordet uden de store armbevægelser. Og derfor er den et stort hit herhjemme i øjeblikket, hvor jeg sommetider indtager maden med en baby på hoften. Jeg kan nemt røre grøden sammen om aftenen, og så er den klar til servering på ingen tid dagen efter.
TIP: Prøv også min opskrift på matcha overnight oats, en grøn smoothie eller smoothie med rødbede
Min morgenrutine
Min morgenrutine har ændret sig ret markant over det sidste år, hvor vi er blevet forældre. Der er mindre tid til mig og mine behov, fordi der er en lille mand, som kommer i først række. Men jeg forsøger stadig at prioritere nogle få gode rutiner, der gør, at jeg kan starter dagen med energi og overskud. Det er særlig vigtigt nu, hvor Simon ikke længere er hjemme på barsel, og jeg jonglerer mor-rollen og et selvstændigt arbejdsliv i dagstimerne.
Rutinerne indebærer, at jeg står tidligt op for at nå at krydse dagens vigtigste todo’s af, nærmest inden dagen er gået i gang. Otto vågner, bliver ammet, og vi tumler lidt rundt i sengen. Og så får Simon ham i tøjet, imens jeg sniger en morgentræning ind. Lidt bevægelse fra morgenstunden gør så meget godt for mit humør og energi, og imens får mine to drenge lidt kvalitetstid, inden Simon skal ud af døren.
På gode dage når vi at spise morgenmad sammen alle tre. Her er det fantastisk med en opskrift som bicher müsli, der kan laves i forvejen. Så er det mere realistisk, vi kan få 10 minutters nærvær ved morgenbordet, før dagen rigtig skydes i gang.
TIP: Prøv også min mættende havregrød eller en dejlig chiagrød.
Vegansk bircher müsli med plantgurt
Bircher müsli er en gammel opskrift på “overnight oats”. Oprindeligt blev den kolde køleskabsgrød udviklet af en schweizisk læge, der serverede morgenmaden for sine patienter omkring år 1900. Han opblødte frisk frugt og hele hvedekerner natten over, så de hårde kerner blev nemmere at tygge.
Min opskrift kan kaldes en moderne udgave af den klassiske bircher-grød. Jeg har udskiftet de hele hvedekerner med grovvalsede havregryn og skruet lidt ned for mængden af frugt. Og så bruger jeg plantebaserede alternativer som kokosdrik og “plantgurt”, der gør opskriften helt vegansk.
TIP: Prøv også mine pandekager med havregryn eller granolatærte
Plantebaserede produkter fra Alpro
Jeg har efterhånden testet en lang række plantebaserede produkter, og nogle af mine favoritter findes mærket Alpro. De har siden 1980 skabt plantebaserede alternativer, og i dag er de let tilgængelige på hylderne i langt de fleste supermarkeder.
Til denne veganske bircher müsli bruger jeg en kokosdrik, der giver en skøn lidt eksotisk smag, samt en neutral plantgurt fra Alpros. Plantgurten er sukkerfri, har et naturligt lavt fedtindhold og er en proteinkilde af høj kvalitet, som giver god mæthed.
TIP: Find flere opskrifter med Alpro’s plantebaserede produkter her.