Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Kålchips med sour cream & onion

De her kålchips er supersunde – men de smager som den mest syndige, salte snack. Den perfekte kombination, hvis du spørger mig! Chipsene er knasende sprøde og vendt i en blanding med smag af sour cream & onion (de er dog helt veganske). Det er simpelthen de BEDSTE chips, og det er slet ikke til at forstå, at de også er piv-sunde.

Kålchips med sour cream & onion

Snacks til 4 personer
Forberedelse 15 min /I alt 55 min

INGREDIENSER

  • 1 pose grønkål
  • 2 dl cashewnødder (125 g)
  • 2 dl gærflager
  • 1/2 dl olivenolie
  • 3 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 2 tsk. havsalt

TIP: Gærflager er inaktivt gær, der kan købes i helsekoster eller Matas. Det er en god måde at tilsætte ostesmag og umami til veganske retter, og så er det utrolig sundt, da det blandt andet indeholder B12-vitamin.

 

Udblød cashewnødderne i koldt vand i mindst 6 timer, eller hæld kogende vand over dem, og lad dem stå i 2 timer.

 

Tænd ovnen på 100 grader, og beklæd to bageplader med bagepapir.

 

Hæld vandet fra cashewnødderne, og blend dem sammen med gærflager, olivenolie, æblecidereddike, hvidløgspulver, løgpulver og havsalt, så du får en cremet, klistret masse. Smagen skal være meget kraftfuld.

 

Skyl og tør grønkålen, og skil bladene fra stilken. Kom bladene i en stor skål, og massér cashewnødde-massen ind i kålen. Sørg for, at det er så ligeligt fordelt som muligt.

 

Fordel grønkålsbladene på bagepladerne, så de ligger i ét lag, og sæt så bagepladerne i ovnen i cirka 40 minutter, eller indtil chipsene er helt tørre og sprøde. Lad dem køle helt af, inden de opbevares i en lufttæt beholder.

De bedste kålchips

Kålchips er lækre og smagfulde men heldigvis ret nemme at lave. Og det her er uden tvivl den ultimative opskrift! Hemmeligheden bag chipsene er at blende udblødte cashewnødder, gærflager, æblecidereddike, olivenolie og krydderier sammen til en cremet masse. Herefter masseres massen ind i kålbladene, til de bliver bløde og virkelig tager smagen til sig. Efter du har masseret cashewblandingen ind i grønkålen, skal bladene fordeles på en bageplade. Her er det super vigtig, at de ligger i ét lag, så de kan bages helt sprøde i ovnen. Ovnen må endelig ikke være for varm - kun omkring 100 grader - og så skal de ellers bare stå og hygge sig, til de bliver knasende sprøde og lækre. Når chipsene er bagt sprøde, er de helt utrolig smagfulde og crunchy, og smagen er nærmest fuldstændig lig den populære chips-klassiker Sour cream & Onion. SÅ lækkert!  

TIP: prøv også min opskrift på rødbedechipssquashchips eller jordskokchips

  Kålchips

Grønkål: en superfood

Grønkål er det man kalder en 'superfood' og er enormt sundt! Det er en super god kilde til mange næringsstoffer og vitaminer såsom vitamin A, B, C, E og K. Derudover er grønkål fiberrig og stimulerer derfor fordøjelsen. Så med andre ord er det en god idé at spise grønkål! TIP: Prøv også min grønkålssalat med granatæblekerner eller grønkålspande med spejlæg     Sprøde kålchips