-
Link kopieret
Krigsfisk
Krigsfisk er en fantastisk vegansk opskrift til julefrokosten. Retten minder utrolig meget om en klassisk fiskefilet både i smag og udseende. Men fileten laves i her af pastinak fremfor fisk og er altså helt plantebaseret.
De sprøde panerede krigsfisk er nemme at lave, og du kan både tilberede dem i ovnen, på panden eller i friture. De bliver dejlig sprøde uanset, omend ekstra gyldne og flotte, hvis de friteres eller steges i en generøs mængde olie.

Pålæg til 4 personer
Forberedelse 10 min /I alt 30 min
INGREDIENSER
0,5 kg pastinakker (alternativt persillerod)
1 spsk. olivenolie
PANERING
2 dl kikærtemel
2 dl vand
0,5 tsk. gurkemeje
0,5 knsp. hvidløgspulver
0,5 knsp. røget paprika
1 tsk. flagesalt
200 g panko eller rasp
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skrub eller skræl pastinakkerne. Skær dem i skiver på cirka 0,5 cm, og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
Pensl skiverne med olivenolie, og drys let med salt.
Bag pastinakskiverne i 10 minutter, til de bliver møre.
PANERING
Imens pastinakskiverne er i ovnen, skal du lave din kikærtedej til paneringen:
Pisk kikærtemel og vand sammen i en skål. Tilsæt gurkemeje, hvidløgspulver, røget paprika og flagesalt, og pisk, til du får en glat dej. Lad den stå i 10 minutter, så den tykner let.
Kom panko eller rasp i en dyb tallerken.
Vend først de bagte pastinakskiver i kikærtedejen og dernæst i panko eller rasp på begge sider. Læg de panerede pastinakskiver på en bageplade med bagepapir, og bag dem i cirka 20 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Servér gerne dine krigsfisk med rugbrød og remoulade.
Krigsfisk eller vegansk fredsfisk
Krigsfisk er en opskrift fra tiden omkring Anden Verdenskrig. Her var det var for farligt at sejle ud på havet og fiske, og derfor fandt man på at udskifte fileter af fisk med skiver af pastinakrødder. Det både smager og syner nemlig ret meget som en klassisk fiskefilet, selvom krigsfisken ikke har set skyggen af havet.TIP: Server gerne dine krigsfisk med rugbrød og remoulade og find mere inspiration til smørrebrød i dette blogpost
I dag er krigsfisk blevet et hit blandt veganere, der gerne vil have plantebaserede alternativet på bordet. Jeg har set retten få navnet "fredsfisk" flere steder, og det synes jeg, er passende navneskift. Pastinakfileterne er nemlig en grøn og bæredygtigt spise, der uden tvivl vil vække fred fremfor omkring spisebordet. Jeg er endda sikker på, at selv de mest inkarnerede kødspisere vil kunne forsone sig over de sprøde fileter.TIP: Prøv en vegansk nøddepostej til julemaden.


Paneret pastinak eller persillerod
De sprøde krigsfisk er gode som et grønt supplement til de kødtunge smørrebrød eller som et velkendt alternativ, hvis du vil overraske med en udelukkende vegansk julefrokost. Jeg bruger oftest pastinak til opskriften, men persillerod kan snildt bruges som alternativ. De to rodfrugter minder meget om hinanden i både smag og udseende.TIP: Prøv også pastinak i lækre quinoabøffer eller som sprøde pastinakfritter til laks.

Vores Jord - din køkkenhave
TIP: Udforsk mit arkiv af veganske opskrifter.
TIP: Find flere opskrifter og inspiration fra Vores jord – din køkkenhave og deres danske producenter på deres hjemmeside og instagramprofil.