-
Link kopieret
Lam tikka masala
Tikka masala er en vidunderlig mildt krydret og cremet cremet Retten smager af indien, men alligevel stammer det vist nok fra Storbrittanien, hvor nogen tilmed kalder den en nationalret.
Retten laves som oftest med kylling, og du kan finde min opskrift på denne variant lige her. I denne opskrift her har jeg lavet en utrolig smagfuld udgave af tikka masala med lammekød. Hvis du har lyst til at prøve en vegetarisk udgave af tikka masala med aubergine og kikærter, kan du finde opskriften lige her.

Hovedret til 4 personer personer
Forberedelse 15 min /I alt 1 t
INGREDIENSER
DET SKAL DU BRUGE
- 600 g skært lammekød
- 3 fed hvidløg
- 1 cm frisk ingefær
- 2 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 limefrugt
- 1 tsk. stødt gurkemeje
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. tørrede chiliflager
- 3 tsk. garam masala
- 2 tsk. salt
SAUCE
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 cm frisk ingefær
- smør til stegning
- 50 g mandler
- 70 g koncentreret tomatpuré
- 3 dl hønsebouillon
- 1 tsk. stødt gurkemeje
- ½ dl piskefløde
TIL SERVERING
- 4 naanbrød
- 125 g rucola
- 1 håndfuld frisk koriander
Læg lammekødet i en stor skål. Pres hvidløg. Skræl og riv ingefær. Rør lammekødet sammen med hvidløg, ingefær og de øvrige ingredienser. Vend det godt rundt, og lad det marinere i mindst 30 minutter eller gerne natten over på køl.
Tænd ovnen på 225°. Fordel det marinerede lammekød på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg det i ovnen i ca. 15 minutter, til lammekødet er gennemstegt.
SAUCE
Pil og hak løgene fint. Pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Steg løg, hvidløg og ingefær i smør i en gryde, til løgene bliver klare. Hak mandler helt fint, og tilsæt dem. Tilsæt også tomatpuré, bouillon og gurkemeje, og lad saucen koge op. Lad den simre i 5 minutter, inden det stegte lammekød vendes i. Varm retten godt igennem, og rør fløde i.
SERVERING
Servér retten med lunede naanbrød, rucola og plukket koriander.
Opskrift på lam tikka masala
Lam tikka masala er en ret fyldt med saft, kraft og velsmag. Kødet marineres i en blanding af yoghurt, limefrugt og masser af krydderier, hvilket gør det ufatteligt mørt og saftigt, og når det sidenhen ristes i ovnen, kommer alle krydderierne rigtig til din ret.
TIP: Prøv også indisk lammegryde med søde kartofler eller ghormeh sabzi lammegryde
Tikka masala sauce med fløde og mandler
Det smagfulde lammekød vendes i den traditionelle tikka masala sauce. Det er en mild, cremet og alligevel krydret sauce, der får en fantastisk smag og konsistens fra finthakkede mandler og en lille sjat fløde. Det afbalancerer den stærke smag, og gør tikka masala til et familievenlig måltid, der kan nydes af både store og små.
Servér gerne din tikka masala med ris og lækre naanbrød.
Prøv flere indisk inspirerede opskrifter:
Cashew-curry med ristet blomkål
Tikka masala med kyllingekødboller
Dhal på gule ærter med nye kartofler og paneer
Indisk kylling med ristet blomkål