Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv (0)

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Risalamande

Dette er opskriften på julens ultimative dessert: risalamande! En klassiker, der er et vidunderligt sødt punktum efter den herlige julemiddag.

Risalamande

til 6 personer
Forberedelse 15 min /I alt 45 min + afkøling af risengrød

INGREDIENSER
2 dl vand
1 l sødmælk
175 g grødris
2 vaniljestænger
4 spsk. rørsukker
½ tsk. flagesalt
100 g mandler
4 dl fløde
TIL SERVERING
1 glas kirsebærsauce

SØD RISENGRØD
Kom vand og ris i en gryde, og bring den i kog. Tilsæt da sødmælk, og varm gryden op, til den netop simre. Skil kornene fra vaniljestangene, og mos vaniljekornene sammen med 2 spsk. sukker på et skærebræt. Tilsæt vaniljesukker, det resterende sukker til gryden og en smule salt, og lad rør rundt.

Lad grøden småkoge i cirka 45-60 minutter, til den er cremet i konsistensen. Bare rolig – risene skal nok suge væsken til sig, selvom det virker umuligt i starten.

OBS: Det er vigtigt, at du rører i gryden mindst hvert 10. minut, så mælken i bunden af gryden ikke brænder på. Sæt evt. et ur, hvis du går fra køkkenet, så du er sikker på, grøden ikke brænder på.

Lad risengrøden køle helt af i køleskabet.

SERVERING
Hæld kogende vand over mandlerne og lad det stå i 20 minutter, så vandet køler af og skallerne løsner sig. Smut mandlerne og hak dem. Husk at gemme en hel mandel!

Rør de hakkede mandler i den kolde risengrød.

Pisk fløden til cremet og luftig skum. Du må endelig ikke piske den for meget. Vend forsigtigt flødeskummen i grøden, så du får en luftig, cremet risalamande.

Anret din risalamande i en serveringsskål. Gem den hele mandel i skålen, og servér med kirsebærsauce.



Den bedste risalamande opskrift
En risalamande laves af få ingredienser: mælk, ris, salt, sukker, vanilje og mandler. Denne simple ingrediensliste kan forvandles til en helt vidunderlig cremet risalamande, lige til at toppe med den smukt dybrøde kirsebærsauce.

Denne risalamande laves med udgangspunkt i vores opskrift på risengrød. Forskellen er dog, at vanilje og sukker koges med i gryden, så risengrøden bliver sød og med en god smag af vanilje. Dagen efter skal der blot piskes fløde og smuttes mandler, og så er risalamanden klar til servering.

Det kan anbefales at koge risengrøden dagen forinden, så den kan stå natten over og køle af i køleskabet. Selve risalamanden kan forberedes om formiddagen på juleaftensdag, for den har også godt af at stå nogle timer på køl. Du kan dog også sagtens vente med at vende fløde og mandler i til lige inden servering.

Husk: at koge risengrøden dagen før. Man undervurdere ofte, hvor lang tid det tager for en varm grød at køle af. Og man kan altså ikke lave risalamande af varm risengrød 😉

Den bedste risalamande opskrift

En risalamande laves af få ingredienser: mælk, ris, salt, sukker, vanilje og mandler. Denne simple ingrediensliste kan forvandles til en helt vidunderlig cremet risalamande, lige til at toppe med den smukt dybrøde kirsebærsauce. Denne opskrift på risalamande laves med udgangspunkt i opskriften på risengrød. Forskellen er dog, at der koges vanilje og sukker med i gryden, så risengrøden bliver sød og med en god smag af vanilje. Dagen efter skal der blot piskes fløde og smuttes mandler, og så er risalamanden klar til servering. Det kan anbefales at koge risengrøden dagen forinden, så den kan stå natten over og køle af i køleskabet. Selve risalamanden kan forberedes om formiddagen på juleaftensdag, for den har også godt af at stå nogle timer på køl. Du kan dog også sagtens vente med at vende fløde og mandler i til lige inden servering.  

Husk: at koge risengrøden dagen før. Man undervurdere ofte, hvor lang tid det tager for en varm grød at køle af. Og man kan altså ikke lave risalamande af varm risengrød ;-) 

  risalamande med vanilje og mandler  

Varm eller kold kirsebærsauce?

Om kirsebærsaucen skal serveres varm, lunet eller kold er en smagssag. Det mest traditionelle er at servere den varm. Men der er altså intet rigtigt og forkert - gør det, du eller familien synes bedst om. 

TIP: Prøv også opskriften på chialamande - et sundere (og meget hurtigere) alternativ til klassikeren, der stadig holder fast i de helt traditionelle smage.

  risalamande med kirsebærsauce  

Hvorfor hedder det risalamande?

Risalamande betyder "ris med mandel" på fransk. Men det er faktisk ikke en dessert, du vil støde på i Frankring. Det er derimod en pære-dansk tradition, der stammer helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet. På dette tidspunkt spiste mange danskere risengrød med kanelsukker til dessert juleaften (ris, sukker og kanel var nemlig dyre importerede delikatesser!). Men det finere borgerskab begyndte at vende fløde og mandler i grøden, og døbte desserten "ris a la mande". Og langsomt begyndte de fleste danskere at tage det fise-fornemme navn og den utrolig lækre luksus grød til sig som et fast indslag juleaften.

TIP: Prøv også denne opskrift på dadelkonfekt, havregrynskugler og vaniljekranse, der er perfekte til juleaftens konfektfad.