Opskrift på nem dadelkonfekt med marcipan
Dadelkonfekt er en klassisk juleopskrift og en af de lækkerier, som er at finde i mange konfektskåle i decembermåned. Og det er forståeligt hvorfor! De uimodståelige dadler med fyld smager sødt og karamelagtigt – og så kan de varieres i det uendelige med præcis det fyld, man er i humør til.
Dadler er en delikatesse, som særligt nydes i december måned. Her kan vi ikke spise mange friske frugter, og derfor er tørrede frugter som dadler en favorit. Dadler smager sødt og nærmest helt karamelagtigt, og derfor er de vidunderlige at bruge til at lave konfekt. Fyldt med marcipan eller andre lækkerier og dyppet i smeltet chokolade. Vælg gerne en ekstra mørk chokolade, da det giver et skønt modspil til sødmen fra både dadler og marcipan.
TIP: Prøv også at bruge dadler til at lave sunde romkugler eller øllebrødstrøfler.
Fyldte dadler
Fyldte dadler kan laves på mange forskellige måder. Min favorit af dadelkonfekt er den helt klassiske variant med marcipan og mørk chokolade, men her får du en række andre gode idéer:
- Fyld med peanutbutter og en peanuts og dyp med mørk chokolade. Det smager som snickers!
- Ælt likør, rom eller whiskey ind i marcipanen, inden den fyldes i dadlerne.
- Tilsæt revet appelsinskal til marcipanen og pynt hver dadel med lidt appelsinskal eller et stykke kandiseret appelsin.
- Tilsæt hakkede pistacienødder til marcipanmassen og pynt med en pistacienød på toppen.
TIP: Prøv også min opskrift på havregrynskugler med dadler eller dadelkaramel
Medjool dadler fra Lidl
De store, smukke dadler, der bruges til denne opskrift, er købt i Lidl. De smager så skønt, også nydt direkte fra kassen. Men det bliver kun bedre, når de forkæles med marcipan og mørk chokolade.
Lidl har en stor juleafdeling i deres butikker, fyldt med julelækkerier, delikatesser og råvarer. Alt, hvad der skal til en velsmagende decembermåned, uden at bugettet sprænger.