Opskrift på hjemmelavet rødkål
Hjemmelavet rødkål er drøn nemt at fremtrylle. Og når man laver det fra bunden, kan man helt selv styre resultatet, så det bliver præcis, som man foretrækker.
Rødkål er et must til julemaden, hvad end der er andesteg, flæskesteg eller nøddepostej på bordet (eller måske det hele!). Med (brunede) kartofler og en god julesovs, og så er menuen i vinkel!
Du kan hakke kålen fint eller groft. Gøre den mere syrlig eller sød. Tilsæt flere eller færre krydderier. Jeg foretrækker eksempelvis min rødkål forholdvis grov og med masser af bid, men du kan sagtens snitte den helt fint. På samme måde kan du justere, hvor længe, du lader gryden simre. Hvis du blot giver den et hurtigt opkog vil rødkålen få en frisk farve og godt med bid. Mens det bliver mere mørk og saftig, hvis du lader den simre længere.
TIP: Prøv også denne opskrift på frisk rødkålssalt med æbler eller rødkålssalat med and
Rødkål med appelsin og krydderier
Den varme rødkålssalat får smag fra de lunende, julekrydderier kanel, stjerneanis og nellike, og så tilsætter jeg revet appelsinskal, hvilket giver et herligt pift. Min hjemmelavet rødkål smager jeg til med rørsukker og balsamico, så den får en god balance. Syren fra eddiken er også med til at give kålen sin fine farve.
TIP: Brug rester af rødkål og flæskesteg til at lave den lækreste flæskestegssandwich!
Tilbehør til julemiddagen
Jeg har masser af skønne juleopskrifter i opskriftsarkivet her på bloggen. Her finder du alt fra grønnere retter til december og sunde julesnacks til helt klassisk julemad. Du kan eksempelvis lave den helt klassiske julemiddag til juleaften med min opskrift på and og flæskesteg med en fantastisk julesovs. Som tilbehør kan du servere kogte kartofler, brunede kartofler, naturligvis den gode lun rødkål og måske også en frisk rødkålssalat med æble.