Hjemmelavet hønsesalat med bacon
Hønsesalat er fremragende pålæg i en sandwich eller på rugbrød. Så nemt at lave og et hit både som god restemad (hvis du har kylling til overs fra dagen forinden) eller til frokostbuffetten. Prøv eksempelvis opskriften til at anrette et flot smørrebrød bræt fyldt med forskellige højtbelagte rugbrødsmadder.
Jeg topper typisk min hønsesalat med sprød bacon. Enten hele skiver som på billedet, som ser fint ud enkelte smørrebrød. Hvis du skal servere pålægsalaten i en skål, så man selv kan anrette sin mad, kan du i stedet toppe skålen med små tern af ristet bacon.
TIP: Prøv hønsesalat i en rugbrødssandwich
Hønsesalat med asparges og champignon
Jeg laver min version med ristede champignon og aspargessnitter – helt klassisk og så så godt!
Dressingen består af græsk yoghurt og mayonnaise. Det synes jeg nemlig giver en perfekt cremet men alligevel frisk smag og konsistens. Du kan også vælg at erstatte græsk yoghurt med skyr eller en fuldfed cremefraiche, alt efter hvad du foretrækker. Vigtigt er det, at det er et drænet/fedt yoghurtprodukt, så dressingen ikke bliver for tynd.
Inspiration til hjemmelavet pålæg
En god rugbrødsmad kan være en vaskeægte lukus-servering, hvis man topper med det rette pålæg. Dette er nogle af mine favoritter: